den fr jun22 1

Foto: Kirsten Ortwed
Gogo: Kirsten Ortwed, Rosemarie Trockel og Lawrence Weiner

Fernisering: 22. juni 2022 kl. 16 - 19
23. juni - 14. august 2022

Udstillingen Gogo er den anden i udstillingsserien Valgslægtskaber, der undersøger forbindelser mellem kunstnere på tværs af tid, sted og medier. Vi har inviteret skulptøren Kirsten Ortwed, som præsenterer et stort udvalg af hendes værker fra 1990 til i dag med hovedvægt på skulpturer og installationer fra de seneste år.

Ortwed har desuden inddraget den tyske kunstner Rosemarie Trockel og den amerikanske kunstner Lawrence Weiner, som hun begge to har kendt og arbejdet sammen med i flere årtier. Trockel viser nye værker, herunder to store fotoinstallationer fra 2019 og 2021. Weiner (som døde under udstillingsforberedelserne i december 2021) deltager med seks monumentale tekst-"skulpturer" udformet specifikt til bygningens kantede arkitektur. Det er tilsammen blevet en udstilling og en kunstnerisk samtale, der kredser om grænsen mellem fysik og metafysik, om det almene og det obskure.

 

den fr jun22 3

Foto: Billeder fra Fremtiden
Billeder fra Fremtiden

5. maj - 20. juli 2022
Oplev fremtiden med nye briller! Formidlingsprojektet Billeder fra Fremtidengiver mulighed for at opleve og undersøge seks danske samtidskunstnere og deres værker gennem Virtual Reality. De seks kunstnere Anne Haaning, Jens Settergren, Kristoffer Ørum, duoen Kirsten Astrup & Maria Bordorff samt Rikke Luther har til projektet alle lavet VR værker, der omhandler fremtidens liv. Billeder fra Fremtiden er et landsdækkende samarbejde mellem seks kunstinstitutioner: Kunstmuseum Brandts, Den Frie, Kunsthal 6100, Kunsthal NORD, Kunsthal 44Møen samt Kunsthal Aarhus og er kurateret af Jacob Fabricius.