teatermus ny sal

Hvad er der i grunden under Hofteatret?
Det omfattende restaureringsarbejde i Hofteatret er præget af genbrug og bæredygtighed. Det er sådan set slet ikke noget nyt. Sådan var det også i 1767, da huset blev bygget om fra rustkammer til Hofteater – og i 1730’erne, da det første Christiansborg slotsanlæg skulle bygges.
Hofteatret er placeret i en bygningsfløj, som er en del af det oprindelige Christiansborg Slot fra 1730’erne. Det er den del, der ikke brændte ned under den voldsomme brand i 1794. Fløjen brændte i øvrigt heller ikke ned, da det næste Christiansborg brændte i 1884. 

Dermed bliver vi under det aktuelle restaureringsarbejde mødt med masser af spor tilbage i tiden – og de pibler frem overalt. Til stor fornøjelse for ikke mindst arkæologerne og konservatorerne.
Håndværkerne og arkæologerne har bl.a. været i gang med at udgrave og undersøge det område, hvor den store, 170 år gamle publikumstrappe lå – og hvor Hofteatrets nye ankomstområde skal ligge. Her nåede de ned til de lag, som stammer helt tilbage fra 1730’erne og oprindeligt udgjorde en del af gulvet i De Kgl. Stalde.
Lagene fortæller historien om, hvordan bydele og en ø som Slotsholmen er bygget på affald og opfyldninger, der bl.a. består af genbrugte byggematerialer som tagtegl, der er hentet fra andre steder, og som kan spores tilbage til 1600-tallet.

teatermus fund maj22
Opfyldningerne består i øvrigt også af menneskelig knoglemasse – se billedet herover. Ikke fordi der har været foretaget begravelser på stedet, men fordi materialer fra nedlagte kirkegårde også er blevet genbrugt her.
Da Hofteatret i 1767 skulle bygges ind i det eksisterende rustkammerinteriør, blev en del af de allerede snart 40 år gamle træpaneler pillet ned og genanvendt.
Det samme skete i starten af 1850’erne, da Frederik 7. og Grevinde Danner fik bygget deres hemmelige trappe ind i den ene endevæg i Hofteatrets smukke, lyse forsal.

teatermus trappe maj22

Alle rum i teatret bliver nøje gennemgået og restaureret.
Det sker igen nu i 2022, hvor Frederik 7. og Grevinde Danners trappe viger pladsen for en nænsom restaurering og delvis tilbageførsel af den historiske forsal til dens oprindelige udseende, da den blev bygget i 1730’erne.
Til gengæld genbruges det historiske materiale fra de to nedlagte trapper så vidt muligt andre steder. For eksempel i reetableringen af den brystning til den historiske scenes orkestergrav, som har været helt skjult siden 2009, da DR rykkede ind med ‘Det Nye Talkshow’ med Anders Lund Madsen. Samtidig bygges der helt ny lydteknologi ind i brystningen.
Genbrug og bæredygtighed er altså vigtige værdier i arbejdet med at restaurere og istandsætte Hofteatret. Direktør Peter Christensen Teilmann forklarer: ”At tage vare på vores kulturarv er ikke bare at bevare eksempelvis en historisk bygning, sådan som den nu er. Det er heller ikke bare at gøre den forståelig for nutiden og tilgængelig for fremtiden. Det er også at tage vare på den del af den, der er og forbliver skjult. Alt det, der ikke uden videre kan ses, før man går i gang, og som heller ikke kommer til at være synlig for eftertiden. Den skjulte kulturarv er på den måde en afgørende del af fundamentet for den synlige kulturarv.”

Han fortsætter:
”Dette er vores tilgang til arbejdet, når vi netop nu dykker ned i bygningsmassen for at pleje og udbedre den dér, hvor den trænger det. Vi genbruger materialer, hvor det er muligt, og vi restaurerer de historiske træinteriører, så de kan bevares for fremtiden – på en bæredygtig måde, så de også kan holde til at blive brugt. Bæredygtighed og kulturhistorisk ansvarlighed lever også i det skjulte.”
Det er dermed både en traditionel og meget moderne tilgang til restaurering og sikring af kulturarv, der er i spil i restaureringen af Hofteatret.

teatermus gulv maj22

Her er gulve brudt op for at lægge instalationer ned.
I dag har man erkendt, at der ikke behøver være nogen modsætning mellem at restaurere, istandsætte og – hvor det er nødvendigt – renovere en fredet bygning med henblik på, at den skal kunne udvikles og benyttes af fremtidige brugere. Så længe man blot har bygningens fredningsværdier for øje.
Sådan har det ikke altid været. Gennem tiden har man haft en noget anderledes tilgang til renovering og restaurering, også hvad angår Hofteatret – som heldigvis aldrig fik ben at gå på.
Her er for eksempel et citat fra 1967 i forbindelse med Hofteatrets 200-års jubilæum, hvor det på politisk niveau blev diskuteret, hvad man skulle stille op for at udbedre Hofteatret: ”Man har spurgt brandvæsenet, hvad det ønsker udført, og det er ikke småting. Principielt vil man have alle lokaliteterne omgivet af en betonkappe, nedtagning af alt træværk og anbringelse af modstandsdygtige moderne materialer. De to gamle trapper skal rives ned og erstattes af nye betontrapper, hvilket betyder, at en historisk ting som ’H.C. Andersens Trappe’ (kendt som ‘Berømmelsens trappe’ på bagscenen, red.) må forsvinde, og der er meget andet.”

Foto: Hofteatret mf