serum instit tekst

VILDLEDENDE OPLYSNINGER FRA MYNDIGHEDERNE

Når landets førende eksperter, som alle bør kunne stole på, og som bærer et stort ansvar for de foranstaltninger, politikerne skal anbefale for at dæmpe coronaens færden i samfundet, ikke giver retvisende oplysninger, er det rigtigt galt.

Når Region Hovedstaden har set sig nødsaget til at lave sine egne opgørelser over indlagte med corona, er det alvorligt. Region Hovedstadens egne opgørelser viser, at der er ca. en tredjedel færre indlagte på grund af corona end de tal, Statens Serum Institut beregner. SSI har i lang tid tøvet med at ændre opgørelsesmetoden, og det er først nu, hvor der er kommet et betydeligt politisk pres på instituttet, at man vil adskille tallene for dem, der er indlagt på grund af corona, fra dem, der er indlagt med corona.

corona smittegraf

DEN MISVISENDE GRAF FRA STATENS SERUM INSTITUT

Det er alvorligt, også fordi et tal, der fejlagtigt er for højt, risikerer at aktivere epidemiloven, der giver den siddende regering vide beføjelser til at holde landet i stramme tøjler i form af nedlukninger af dele af samfundet. Statens Serum Institut skulle nødigt være regeringens forlængede arm i denne sag.

 corona chr buster reinhardt ny

 Formand for Regionen Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt(K) der mener at regionens tal er rigtige.

 Til gengæld kan man glæde sig over, at den nye coronavariant, omikron, er langt mildere end sin forgænger, delta. SSI oplyser, at risikoen for at blive indlagt med omikron er omkring det halve af risikoen med delta. Den 30. december var under fem personer indlagt med omikron. SSI skønner endvidere, at omikron vil begynde at klinge af, når vi kommer ind i foråret.

Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug