g hus sep1

Gay Greenland i DGH
I anledning af at København er værtsby for World Pride har vi den store glæde at kunne byde indenfor til et gensyn med den prisbelønnede udstilling Gay Greenland fra 2012.
Det var Husets direktør Leise Johnsen, der i 2011 som daværende direktør for NAPA (Nordens Institut i Grønland) tog initiativ til udstillingen, der blev den første visuelle dokumentation af homoseksualitet i Grønland.

Fotoportrætterne er taget af fotografen Jørgen Chemnitz i forbindelse med Priden i Nuuk i 2011 og 2012.
Udstillingen sætter ansigter og ord på en minoritet i det grønlandske samfund. I løbet af de to Prides i 2011 og 2012, blev byens ”ikke”-heteroseksuelle inviteret til at få taget deres portræt og bidrage med et citat om deres seksualitet og livssyn.
Resultatet blev portrætudstillingen Gay Greenland, der med billeder af og citater fra en række skønne mennesker, som med stolthed står frem og fortæller deres historier, afkræver respekt og anerkendelse fra omverdenen.

g hus sep3
Kig forbi vores dejlige hus og se 21 udvalgte værker fra udstillingen. 

Fra 20. august til8. Oktober.

g hus sep2