Et er at sikre vores værdifulde huse, noget andet er at skabe byer, som er gode at bo og virke i. Medens Kulturarvstyrelsen under Kulturministeriet tager sig af bevaringsværdige bygninger og deres nære omgivelser, så er det By- og Landskabsstyrelsen under Miljøministeriet, der overordnet står for planlægning i by og på land.
Indtil gennemførelsen af kommunalreformen, blev den overordnede planlægning af Danmark fastlagt gennem vedtagelse af såkaldte Landsplandirektiver, som Miljøministeriet udarbejdede. Dernæst lavede hvert amt en regionplan, og med baggrund i regionplanerne lavede kommunerne hver en kommuneplan, som fastlagde, hvad der måtte foretages i kommunen, og som dannede baggrund for lokalplaner for de enkelte områder inden for kommunen.

Med Kommunalreformen fra 2007 blev amterne nedlagt. Regionplanerne fungerer videre, indtil der foreligger nye Kommuneplaner, hvilket skal ske i 2013, og samlingen af disse planer skal så erstatte regionplanerne. For Hovedstadsområdets vedkommende er den såkaldte Fingerplan blevet ophøjet til Landsplandirektiv.
For at få lidt rede på alt dette, har Stræderne i København besøgt Miljøcenter Roskilde under Miljøministeriet, som står for miljø og planlægning på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, og altså derfor også for København. Det var kontorchef Steen Pedersen, som leder kontoret for bl.a. planlægning og miljøvurdering (det, der i daglig tale hedder VVM),  der var så venlig at tage imod os, og han beretter:
Vi er ét af syv miljøcentre under By- og Landskabsstyrelsen og er et barn af Kommunalreformen. Medens de nye kommuner har fået en stor del af de opgaver, amterne varetog, så varetager vi den tunge del af amternes opgaver. Især de særligt  forurenende virksomheder som for eksempel Kemisk Værk Køge, som de mindre kommuner ikke har kapacitet til at tage sig af, behandles her i Miljøcenteret.  Det ligger sådan, at vi i 2007 fik en trediedel af amternes medarbejdere og kommunerne de to trediedele.
Planlægningsmæssigt skal Miljøcenteret påse, at de nye kommuneplaner, altså også Københavns, overholder de retningslinier, der er nedlagt i Landsplandirektiverne. Først skulle vi gennemgå 100 kommuneplaner for at se, om de gældende regionplanbestemmelser som en overgangsordning var blevet indarbejdet i planerne, og det skulle de være i 2009, så det var et enormt arbejde, vi var blevet pålagt. Vi har 46 af de nye kommuner inden for vores område, og de er nu i gang med at lave nye kommuneplaner. Vi har 7-8 medarbejdere på den opgave, der skal se efter, at de statslige interesser er varetaget i de nye planer. Vi fører ikke længere tilsyn med kommuneplanerne; men indgår i en fremskudt dialog med kommunerne, så vi undgår konflikter. Selvfølgelig kan vi om nødvendigt komme med indsigelser; men helst vil vi undgå at komme med ”det røde kort”. Problemer kan opstå, men til den ende har vi Styrelsens hovedsæde i Haraldsgade at trække på.
Med kommunalreformen er det nu kommunerne, der suverænt bestemmer, om der skal udarbejdes lokaplaner, og især i det indre København kan der være gode grunde til at lave bevarende lokalplaner, så det indre Københavns meget store kulturværdier bevares for eftertiden. Før skulle amterne gennemse kommunernes lokalplaner for at sikre, at en lokalplan var i overensstemmelse med region- og kommuneplan, nu er det alene kommunen, der bestemmer. Er nogen borger i tvivl, er der kun én ankemulighed, den hedder Naturklagenævnet, og sidste nyt er, at regeringen mener, at der skal lægges   3.000 kr. før en klage kan behandles. Er man utilfreds med nævnets afgørelse, er der kun én vej tilbage, og det er bringe sagen for retten. Er det en statsstyrelse, der har indsigelser, stiller sagen sig anderledes, så kan de indgive en klage til By- og Landskabsstyrelsen, som så optager forhandling med kommunen.
Det kan være, at denne artikel er lidt tung; men Københavner følg med i, hvad der sker, når kommuneplanerne sendes ud til offentlig høring, for det er her, man måske kan gøre sin indflydelse gældende. Om Københavns Kommune så hører efter, er en anden sag. Erfaringerne fra høringen om lokalplanen for Bryghusgrunden, hvor Klaus Bondam meddelte, at det hele for resten var vedaget på forhånd, taler sit eget sprog! En klage til Naturklagenævnet førte som bekendt ikke til noget.
Fra den 1. januar er By- og Landskabsstyrelsen slået sammen med Skov- og Naturstyrelsen. De syv miljøcentre forsvinder og erstattes af tre landsdelscentre. Roskilde er det ene, de to andre placeres i Ribe og Ålborg. Formålet er at styrke sammenhængen mellem by, landskab og natur. Med de forslag, Regeringen på det seneste er kommet med om hyberforretningscentre, bebyggelser i kystområderne og motorveje i Vestjylland, bliver det spændene at se, hvordan tingene vil udvikle sig.
Flemming Lehrmann