galsch 2maj23

Store manifestationer med skamstøtten fra

New York til Berlin og Taiwanr

Galschiøt har printet over 100 Skamstøtte-bannere på op til 9meter. Bannerne viser at Kina, trods kidnapningen af skulpturen, ikke kan fortie dens budskab.

På galleri Galschiøt trykker vi i disse dage bannere med skamstøtten fra Hongkong. Bannerne sendes til NGO’er og Hongkong-støtter overalt i verden. Galschiøt fortæller ”Bannerne skal bruges den 4. juni til mindehøjtideligheder for massakren i Beijing i 1989. De viser Kina, at landet ikke kan slette sin historie. Samtidig markerer bannerne at Kinas kidnapning af Hongkongs frihedssymbol (Skamstøtten) kun leder til mere modstand”.

Du kan tage del i mindehøjtideligheden for massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989, og gøre opråb mod Kinas overtagelse af Hongkong!

Status for skamstøtten i Hongkong er, at skulpturen stadig er låst inde i en container på University of Hong Kong, uden adgang for offentligheden. Universitetet har i virkeligheden indvilliget i at give skulpturen tilbage,men et år med breve, opkald og flere besøg har været forgæves. Manglen på svar og nonsens-svar begynder at virke absurd, og vores kinesiske kurator blev nægtet adgang til containeren i sidste måned.

Også Danmarks udenrigsministerium har gjort et stort stykke arbejde for at få skamstøtten fri, dog uden større held. Det fortæller Karsten Hønge (SF) der har sat sig ind i sagen og også har holdt møde med den kinesiske ambassadør om sagen.

Vi har fra meget pålidelige kilder, at Kina trækker i trådene. De frygter skamstøtten som et symbol, der kan forene Hongkongerne og diasporaen. Med ovennævnte aktioner vil vi vise at vi ikke behøver den fysiske skamstøtte for at gøre dette.

Mange gode hilsner

Jens Galschiøt og hans gæve gallerister -tekst og foto.