g hus 2 april22

Udstillingen ”Verden er en stor Ø” af Naja Abelsen.

Verden er en stor Ø.

Igen byder Det Grønlandske Hus på en interessant udstilling, og denne gang er det den grønlandske kunstner Naja Abelsen, der udstiller. 

Godt nok er Naja Abelsen født i Brønderslev, opvokset i Frederikssund, men også i Qaqortoq fra hun var 7 år. Siden hen tilbage til Danmark, og man forstår, at livet ikke altid har været ”en dans på roser” for hende. Også Naja Abelsen har næsten dagligt stødt på de fordomme om grønlændere, som jo desværre trives alt for meget her i den sydlige del af Kongeriget.

g hus maj22 2

Alt dette har givet Naja Abelsen inspiration til at spekulere over, hvorfor vi mennesker har udviklet sig, som vi har, med fordomme og kritiske holdninger til dem, som vi tror, er helt forskellige fra os. Verden er en stor Ø, hvor vi alle bor, og vi stammer alle sammen fra de aber, der udviklede sig til hominider, neandertalere og til de homo sapiens, vi alle er i dag, også selvom vi kan se lidt forskellige ud.

Naja Abelsen har taget udgangspunkt i Lucy, et af de første fortidsmennesker, som videnskabsmændene har fundet, og det er denne fortælling, hun har arbejdet med i sin kunst. 

Det er en spændende rejse Naja Abelsen sender os ud på, og det er nok en tanke værd, som vi bør reflektere over, så et besøg i Det Grønlandske Hus burde alle unde sig.

Udstillingen er åben indtil den 30. maj.

I stueetagen kan du opleve himmelhvælvet set fra et grønlandsk perspektiv. Her kan du blandt andet støde på mytevæsenerne Solen, Månen og Asiaq.

På 1. sal kan du opleve Najas støt voksende serie ”Light of Ancestry”, som er en meditation over vores menneskelighed og vores oprindelse fra abeart til hominin til Homo sapiens. 

g hus 1 april22

Udstillingen kan ses alle hverdage kl. 10:00 - 16:00 til og med den 30 / 05 2022

Kalaallit Illuutaat Det Grønlandske Hus i København 

Løvstræde 6, 1152 København K Telefon: (+45) 33 91 12 12 CVR.: 47 33 78 www.sumut.dk Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.