galts nov1

Den kunstneriske frihed – frihed i det hele taget – er under angreb i Hong Kong. Kina står bag.

Den 9 m høje Skamstøtte, der blev opsat i Hong Kong i 1997, er en del af en række skulpturer af den danske kunstner Jens Galschiøt. Den har i 24 år stået foran universitetet i Hong Kong som et mindesmærke over det kinesiske regimes nedslagtning af ubevæbnede studerende på Den Himmelske Freds Plads in Beijing i 1989. Og lige så længe har den været en torn i øjet på de kinesiske magthavere, der pludselig først i oktober gav den demokratiske bevægelse i Hong Kong 4 dage til at få den 9 m høje skulptur fjernet, idet den ellers ville blive ødelagt.

galts jens

Jens Galschiot

Tusinder af NGO'er, kunstnere, aktivister, politikere og ”almindelige” mennesker har sammen med Jens Galschiøt arbejdet i døgndrift for at undgå ødelæggelse af et vigtigt symbol for anerkendelse af frihed og demokratiske rettigheder, og indtil videre er det lykkedes at opnå udsættelse. Men kampen er ikke vundet endnu, og enhver hjælp er velkommen.

Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug og Galschiøt