hell aa k okt26a

Drop in-dåb til Kulturnatten

Går du med tanker om at blive døbt? Så er drop in-dåb en mulighed på Kulturnatten fredag den 9. oktober.

Alle kan blive døbt til en drop-in dåb - børn, unge og voksne i alle aldre. Kom som du er, medbring ID, og er du under 18 år, så skal du have dine forældre med. 

Tilmelding er ikke nødvendig. Du er velkommen til at have vidner med selv, og hvis det ikke er muligt, så vil kirkens frivillige og medarbejdere meget gerne være vidner. Du må ikke være døbt før.

Ved drop in-dåben er ritualet ganske uformelt. Når du kommer, vil du blive taget imod af en af kirkens medarbejdere, hvor du efterfølgende skal udfylde de nødvendige papirer.

Du vil få en kort samtale med en præst, inden du bliver døbt.

Selvom begge præster står klar til at døbe, så er det en god ide at forberede jer på, at der kan være lidt ventetid mellem dåbene, men vi sørger for at der er en smuk stemning.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Kirkekontoret på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Tekst og foto: Helligaandskirken