butti pedersen

Onsdag den 15. august startede Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus i København 

dørene op for en ny udstilling, der skildrer livet og kunsten set fra et grønlandsk perspektiv.

Kunstnersammenslutningen KIMIK står bag vores kommende udstilling "Energi". Kimik betyder netop ”energi/kraft” eller ”Det, der betyder noget for os” på grønlandsk. Samtlige 22 medlemmer af KIMIK er enten bosiddende i Grønland eller har en stærk forbindelse til landet. Til vores udstilling har 13 af kunstnerne udvalgt egne værker, der afspejler deres syn på livet og kunsten.Kunstnerne udtrykker sig forskelligt og med forskellige teknikker såsom maleri, keramik, tegning og foto.
maria paninguak kjaerulff

Kunstnerne der deltager i vores udstilling er som følger:

Buuti Pedersen, Miki Jakobsen, Kristine Spore Kreutzmann, Paninnguaq Lind Jensen, Lisa Kreutzmann, Lisbeth Karline Poulsen, Maria Panínguak Kjærulff, Naja Rosing-Asvid, Peter Kujooq Kristiansen, Pierre André Camille Auzias, Mike Lynge, Elvar Orn Kjartansson og Rama King Nash.

KIMIK blev stiftet i 1995 i Nuuk, hvor de har fælles atelier i den gamle kolonihavn. Hvert år udstillinger KIMIK på Nuuk Kunstmuseum eller i det grønlandske kulturhus Katuaq i Nuuk. De har tidligere udstillet på museer, messer, gallerier og institutioner i hele Grønland, og også i Danmark, Sverige, Norge, Frankrig, Canada og Island. Før KIMIK var der hverken et samlet organ for den grønlandske kunst eller et mødested for de grønlandske kunstnere.

naja rosing asvid

Vores natur gør os nok til dem, vi er, og dette gør os til de kunstnere vi er… En af vores styrker er at leve i nuet, at høre stilheden, at trække vejret dybt… Vi har et dejligt fællesskab, hvor at vi nyder at ses og udstille sammen, at snakke sammen og stille og roligt arbejde os fremad mod bedre vilkår for kunsten”, fortæller Buuti Pedersen, forhenværende forkvinde i KIMIK. 

lisbeth karline poulsen

Kunsten i Grønland er både ung og gammel. Nogle mener, at den grønlandske kunst har været i udvikling i flere tusinde år, mens andre er af den holdning, at kunsten blot kan se tilbage over de sidste 100 år. Ingen kan dog være i tvivl om, at siden stiftelsen har KIMIK sat sit tydelig præg på den grønlandske kunstverden.

Ferniseringen finder sted den 15. august klokken 17-19 og indledes med en artist talk v./ Lisbeth Karline Poulsen.

Udstillingen ”Energi” vises i Det Grønlandske Hus i København, Løvstræde 6, 1152 København K i perioden 15. juni - 21. september 2018 og er åben alle hverdage kl. 10-16.