nyholms hovedvagt mastekranen planbygningen
Nyholms Hovedvagt, Mastekranen, Planbygningen.
Tekst og foto: Flemming Lehrmann, fhv. stadsingeiør.
Få steder i Landet rummer så megen Danmarkshistorie som Nyholm, og få stedet rummer på et sted så fine bygningsværker af højeste arkitektoniske værdi som netop Nyholm. Havneområdet ved Gammelholm blev efterhånden for lavvandet og for småt til den opankrede orlogsflåde.

Derfor besluttede Christian V, at der skulle oprettes en nyt leje til flådens oplagte skibe, og det blev i farvandet mellem Nyværk, nærmere bestemt bastionen Quintus og Toldboden, hvor der blev indpælet et område til flådens leje, som blev navngivet Hukken. (Nyværk er den del af Christianshavns Vold, der strækker sig fra Bådsmandsstrædes Kaserne til Quintus).
29.aug1943pederskram.agterenden af gyn
29. august 1943 Peder Skram. Agterenden af Fyn.
Københavns Havn skulle konstant oprenses, og fyldet gik mest til Nyværk rundt om Christianshavn. Denne opmudring blev forsømt under den Skånske Krig (1675 – 79), så der fremkom betydelige mængder, da opmudringen blev genoptaget.

Derfor blev det i 1690 bestemt, at farvandet mellem Hukken og Nyværk skulle opfyldes, og dermed var Nyholm skabt. Kun en lille kanal blev bibeholdt, den som i dag hedder Søminegraven.
29.aug.1943.lougenog laaland .jpg Spanteloftbygningen
29. august 1943. Lougen og Laaland bag spanteloftbygningen.
Man fik hurtigt så fast grund under fødderne, at man kunne begynde en udflytning af flådeværftet på Gammelholm. Den første bankestok eller bedding blev anlagt i september 1690. Kølen til det første skib, linieskibet Dannebrog, blev strakt i 1691. Umiddelbart efter, som opfyldningerne skred frem, tilkom bedding 2 og et slæbested for småskibe. Engang i i 1730erne kom nr.3, Fregatbeddingen, til. Slæbestedet blev i 1750erne omlagt til en bedding kaldet Galajbeddingen. Hovedværftet lå i mange år frem på Gammelholm, og da man krigedes en del med Sverige på den tid, blev der i begyndelsen kun opført midlertidige skure på Nyholm.
gamle vestre takkelagehus fabrikmesterkontoret
Gamle Østre Takkelagehus, Fabriksmesterkontoret.
Den første blivende bygning, Gamle Østre Takkelagehus, som står endnu, blev opført i årene 1723-28 efterfulgt af Gamle Vestre Takkelagehus fra 1729 begge med admiral O. Judichær som arkitekt. Siden kom Spanteloftbygningen i 1742, hvis nederste stokværk indrettedes til opbevaring af chalupper. Hvem Spanteloftbygningens arkitekt var, vides ikke med sikkerhed; men man formoder, det var murermesteren, Søren Sørensen.
spanteloftbygningen
Spanteloftbygningen.
Philip de Lange, en hollandsk arkitekt, kom til Danmark i 1733. Han blev en af 1700-tallets betydeligste bygmestre både som arkitekt, entreprenør og murermester, og han skabte nogle af Holmens betydeligste og arkitektonisk bedste bygninger, både på Nyholm men også på Holmens andre øer. Et hovedværk her var Arsenalet på Arsenaløen. På Nyholm ses nogle af hans bedste værker nemlig Planbygningen fra 1764, Nyholms Hovedvagt fra 1745 og fra 1749 Mastekranen, Københavns sande vartegn, som bærer Frederik IV’s kronede monogram.

Nyholm havde oprindeligt været beskyttet af et lille batteri kaldet Neptun. Det blev i 1739 erstattet af Christiani Sixti Bastion, til daglig kaldet Sixtus, og var en afslutning af Nyværk. I 1788 blev Rigets Flag flyttet fra Prinsessens Bastion på Kastellet til Sixtus, hvorfra det stadig vejer.
gamle vestre takkelagehus
Gammel Vestre Takkelagehus.

Efterhånden som forholdene udviklede sig, blev der foretaget flere opfyldninger. Nyholms sydgrænse, som oprindeligt lå lige syd for Gamle Vestre Takkelagehus, udvidedes i 1786 mod syd til Maskingraven og Kongebrovej. Der blev tilført flere og flere bygninger på Nyholm, og i 1801 blev Fabrikmesterkontoret opført, sammenbygget med Gamle Østre Takkelagehus’ nordgavl og tegnet af bygmester Boye Magens. Det er i øvrigt Nyholms eneste bygning i dansk empirestil. I 1823 fjernedes to forfaldne materialskure, som blev erstattet af et smukt lille hus i egebindingsværk og i samme stil som takkelagehusene. Huset blev senere indrettet som depot for dykkervæsenet.

Med Dampens indførelse blev nye skibstyper udviklet. Så længe man bare kunne lægge en dampmaskine i et træskib, var værftet på Nyholm tilstrækkeligt, men nye skibstyper fordrede andre forhold, så fra 1858 med anlæggelsen af tørdokken på Dokøen, blev en flytning af værftet til Frederiksholm og Dokøen indledt.

Af væsentlige byggerier på Nyholm skal nævnes Arresthuset i klassicistisk stil fra 1891, som blev bygget til erstatning for kaserneskibenes elendige arrestrum. I det hele taget var forholdene for det menige mandskab om bord på kaserneskibene elendige, så de skulle erstattes af et kasernebyggeri, og med Birkmand som arkitekt blev Søværnets Kaserne opført i 1910. Kasernen var egentlig for lille, så Kaserneskibet Fyn, som lå ved Elefanten, blev brugt helt frem til 1962. Til officerer og administration opførtes den foranliggende bygning udfor kasernens nordfløj.

I 1927 blev Orlogsværftet helt overført til Frederiksholm og Dokøen. Alle værftets beddinger og andre installationer blev ryddet. Arealet lå tomt og blev gjort klar til, at den nye Søofficersskole med tilhørende idrætsanlæg kunne opføres her. Søofficersskolen blev tegnet af arkitekterne Jens Klok og Holger Sørensen, og den blev indviet i 1940. Skolen er et af de fineste eksempler på moderne arkitektur Danmark rummer.
soofficersskolen
Søofficersskolen.

Ikke alene rummer Nyholm en enestående række bygninger, som er bygget efter de vekslende tiders arkitektoniske idealer. Det er enestående, at Nyholms byggerier er skabt til den samme institution, nemlig Den Danske Orlogsflåde, efter de behov, der er opstået gennem tiden i Nyholms 400-årige historie, ingen andre steder i Danmark kan opvise noget lignende. Nyholm rummer ikke kun en arkitekturhistorie, den rummer også et enestående stykke Danmarkshistorie. Herfra blev Slaget på Rheden i 1801 ført. Her skete et af Danmarks store nederlag, da englænderne bortførte Flåden i 1807, og det var her, en af Anden Verdenskrigs største skelsættende begivenheder fandt sted, sænkningen af Flåden den 29. august 1943.

Nu agter Regeringen at sælge i hvert fald dele af Nyholm. Søofficersskolen står i dag tom, og det forekommer uforståeligt, at søofficererne ikke længere bliver uddannet he, det glemmes helt, at tradition spiller en væsentlig rolle. Man kan frygte, at Nyholms bygninger ombygges, forsømmes eller måske endda nedrives. Nyholm som helhed burde fredes, men tilsyneladende mangler vores Regering enhver sans for vores Historie. Det er tidens trend at sælge ud af Landets værdier, Raadvad, Brede, Søkvæsthuset, Arsenalet, Købmagergades Posthus og andre værdifulde bygningsværker er solgt, og det bliver ganske givet ikke de sidste. Der snakkes så meget om ”danske værdier”, men de egentlige værdier, som ikke kan gøres op i penge, skalter og valter man med! Vi bliver efterhånden en kulturfattig og historieløs nation, hvis vi fortsætter på denne måde.