karsten ohrt ny ny
Foto: Henrik Ploug

Ny Carlsbergfondet er en kæmpe i dansk kulturliv

Karsten Ohrt har været direktør og formand for bestyrelsen for Ny Carlsbergfondet siden januar 2014 og var i øvrigt fra 1994-2007 også medlem af Fondets bestyrelse frem til sin tiltræden som direktør for Statens Museum for Kunst i 2008, en stilling, der var uforenelig med bestyrelsesarbejdet i Fondet.

Karsten Ohrt er uddannet kunsthistoriker og har en lang erfaring fra øvrige museer og kunsthaller i landet, bl.a. Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg, nu Kunsten, og Brandts Klædefabrik i Odense, hvor han som direktør i 19 år havde en central rolle i opbygningen af en af landets bedste kunsthaller. Der er mange meninger om, hvad der er god kunst, og adspurgt om det er svært at spotte god kunst, svarer Karsten Ohrt:

”Nej. Jeg var i Herning og åbne Kunstmessen for nylig, og jeg købte nogle malerier til Fondet. Direktøren for messen spurgte mig, hvordan jeg kunne vælge blandt de mange forskellige værker. Jeg sagde til ham: ”Du er tryg ved at lade dig bedøve og skære i af en kirurg. Her er det mig, der er kirurgen. Jeg har en lang uddannelse og har siden 1979 beskæftiget mig med kunst, så jeg har et fuldstændigt kirurgisk skarpt blik for kunst.” Det drejer sig om at se og se og se kvalificeret. Smag og behag er ikke godt nok, når man skal købe ind til et museum, hvor tingene skal stå for evigheden. Jeg skal vurdere, om et billede har noget alment at sige om samfundet, hvor den ”almindelige” forbruger af kunst mere drives af affektionsværdien, om man kan lide motivet og farverne osv. Det billede, jeg køber, skal løfte sig ud af det private og have en almen værdi, og det er det, kunsten kan og andre udtryksformer ikke kan.”

Hvilken størrelse har Fondet i dag?

”Vi har i Ny Carlsbergfondet, som er grundlagt af Carl Jacobsen i 1902, en formue, som vi får noget udbytte af, men det, vi især lever af, er penge direkte fra bryggeriet, som vi forvalter i kunstens tjeneste. Konstruktionen er den, at Carl Jacobsens far – I.C. Jacobsen – etablerer Carlsbergfondet og forærer sit bryggeri til Videnskabernes Selskab. Carlsbergfondets formand er også formand for bryggeriets bestyrelse, ligesom fondets fem øvrige bestyrelsesmedlemmer sidder med ved bestyrelsesbordet. I dag er det sådan, at en betragtelig del af overskuddet fra bryggeriet går til Ny Carlsbergfondet og Carlsbergfondet, hvor sidstnævnte støtter videnskab. Indtægterne fra bryggeriet er – heldigvis – stigende i disse år, og Ny Carlsbergfondet er i dag den største fond med speciale i kunst i hele Norden. Der er fonde, der er større, f.eks. Mærsk, men de er ikke fokuseret på kunst i samme grad, som vi er.”

Gjorde Carl Jacobsen noget specielt for at udvikle sansen for kunst hos sine bryggeriarbejdere?

”Dengang tænkte man meget på nationen som helhed frem for de enkelte mennesker, og han havde meget travlt med at lede sit Glyptotek, som var for hele folket. Det første glyptotek var faktisk på Carlsberg, og han sørgede for – for folkets skyld – at der var to dage med gratis besøg for alle. Det var vigtigt for ham, at den kunst, han indkøbte, kom folket til gode. Derfor har Glyptoteket i dag stadig gratis adgang en dag om ugen.”
    
Hvordan er samarbejdet i dag med Glyptoteket?

”Ny Carlsbergfondets bestyrelse på tre medlemmer sidder også i bestyrelsen for Glyptoteket, efter Carl Jacobsens ønske. Jeg er formand for Glyptotekets bestyrelse, og vi hjælper Glyptoteket så meget, vi kan. Efter at have siddet 6½ år som direktør for Statens Museum for Kunst, hvor vi blev langsomt udsultet af besparelser, syntes jeg, det var interessant at komme til Fondet, hvor vi ikke tager pengene fra kunsten, men tværtimod giver. Da jeg kom til Fondet, vedtog vi at fordoble tilskuddet til Glyptoteket på betingelse af, at man gjorde Glyptoteket mere synligt, og at man fandt andre samarbejdspartnere, der også kunne bidrage. Det er klart, at vi i Fondet ikke kan blive ved med at give så mange penge til Glyptoteket, men manøvren har været en succesfuld kickstarter. Der er i den grad kommet ekstra synlighed omkring Glyptoteket, hvilket har ført til, at andre fonde nu er interesserede i at støtte erhvervelser, udstillinger og arrangementer.”

I støtter jo også andre museer med indkøb af værker?

”Det gør vi, og vi kan supplere til erhvervelser, der ligger langt ud over museernes budget. Når man går rundt på kunstmuseerne i landet og ser på deres værker, vil der meget ofte stå: Støttet af Ny Carlsbergfondet. Når vi køber kunst og forærer til landets institutioner eller finansierer udsmykningsarbejder, bestemmer vi suverænt, men museerne kan også søge midler til indkøb af værker, som deres egne – meget kompetente – folk selv har udvalgt. Og meget ofte slår vi til. F.eks. har vi lige været med til at betale et meget fint Hammershøi-maleri – Hvide Døre - til Ordrupgaard til 15 mio, hvor vi sammen med Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden ligeligt dækkede erhvervelsessummen. Det er vigtigt, at vi fonde er hurtige til at rykke ud og har en god dialog med hinanden omkring de meget store investeringer, hvor det ofte skal gå hurtigt, fordi indkøbet skal ske på auktion.”

Når Fondet har doneret et værk, er der så en efterfølgende kontrol med, om modtageren passer godt på det?
    
”For nogle år siden donerede vi værker som gaver. Det gør vi ikke længere, for der sker så store skift i landets forskellige institutioner, at det bliver svært at håndtere. F.eks. var der en skole i Esbjerg, der havde et værk – tre billeder - af Niels Lergaard, som Fondet havde doneret engang i 50’erne. Nu skulle skolen så sælges, og de spurgte, om det var i orden, at den gave, Fondet havde givet, blev solgt med. Det mente vi nu ikke var i orden. Derfor er det sådan nu, at værkerne er deposita, som modtageren har ansvaret for at vedligeholde og holde forsikret. Vi kan ikke holde øje med alt, hvad Fondet har ude, det er nok over 10.000 værker. Noget nyt i min tid er, at vi gerne vil lave noget formidling omkring det, vi giver, det skyldes jo nok min baggrund som museumsmand. F.eks. har vi netop givet en flot udsmykning af fire billedkunstnere til Marselisborg Gymnasium, og der har vi i samarbejde med gymnasiets lærere udviklet et formidlingsprogram, som kan indgå i deres undervisning, og også haft lærerne med i processen, så eleverne får mere ud af at betragte værkerne.

Et andet eksempel er en meget stor udsmykning af Jais Nielsen, som Fondet gav fra 1928-35 til Skt. Elisabeths Hospital her i København – nu Region Hovedstadens Psykiatriske Hospital. Jeg blev ringet op af Region Hovedstaden, som havde ansvaret for bygningen og ønskede at male udsmykningen over med hvidt, fordi den var i dårlig stand. Det kunne jeg ikke tåle at høre, så jeg tog ud og kiggede på den. Det viste sig ganske rigtigt, at den var i dårlig stand, men det var altså Danmarks næststørste freskoudsmykning på 350 kvm, kun overgået af Joakim Skovgaards fresko i Viborg Domkirke. Det blev til, at vi i samarbejde med Nationalmuseet fik udsmykningen restaureret og belysning opsat. En bekostelig satsning, men et stykke vigtigt kulturarv er nu sikret. Jeg er nu ved at opsøge flere sådanne restaureringsprojekter med henblik på forskningsmæssig restaurering. På den måde passer vi på det, vi giver.

Støtter Fondet ”udkantskunst” – ikke bare fra ”Udkantsdanmark”, men også helt ny kunst?

”Hvis der er nogen, der støtter udkantskunst, så er det Fondet. Det har det været siden 1902. Vi sørger for, at alle landets museer og institutioner får mulighed for at erhverve kunst, Fondet har f.eks. netop bevilget en Tal R-skulptur til Skive Gymnasium. Vi tager alle ansøgninger alvorligt. Jeg mener, at dialogen med borgerne – via ansøgninger - er vigtig netop for at udvikle sansen for og trangen til kunst i Danmark, som Carl Jacobsen formulerede det. Vi har ingen interesse i at proppe noget bestemt kunst ned i halsen på folk, men råder og vejleder gerne. Vi har også via vores indkøb værker stående, som vi kan anbefale til udsmykning.

Med hensyn til nye kunstnere er det sådan, at Fondet har tradition for at fokusere på kunstnere, der er blevet anerkendt. Den tradition har jeg tænkt mig at videreføre. Der er en meget god skillelinje i Danmark, hvor staten sit ansvar i begyndelsen, med uddannelse, ligesom Statens Kunstfond har et ansvar med at hjælpe vækstlaget med legater osv. På et tidspunkt bliver visse kunstnere etablerede, og vi spotter så et potentiale, vi kan arbejde sammen med omkring projekter til hele landet. Det er ikke aldersbestemt, for talent udvikles også hos helt unge, som hurtigt kommer frem.”

En gang om året, på Carl Jacobsens fødselsdag den 2. marts, uddeles dels Carl Jacobsens legater: Museumsmandslegatet på 150.000, som han selv oprettede, Ny Carlsbergfondets Hæderslegat, som er kommet til senere, på 250.000 kr., i år tildelt Helle Behrnd fra Kunstforeningen Gl. Strand. Dertil kommer to kunstnerlegater à 100.000 kr. Disse legater kan ikke søges, men tildeles efter Fondets skøn.”