Skuespiller Nicolas Bro

Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug

Skuespiller og dramatiker Nicolas Bro har siden 1998, hvor han færdiggjorde sin uddannelse som skuespiller fra Statens Teaterskole, gået fra den ene succes til den næste. Allerede i 1999 modtog han Reumerts Talent Pris og Prins Henriks Legat,

siden kom 2 Reumert-priser, to Bodil-priser, 2 Robert-priser, Lauritzen-prisen, en række yderligere priser og legater samt i 2006 Ridderkorset af Dannebrog Ordenen.

Den første større rolle på TV var som den retarderede Otto i serien Rejseholdet, siden kom Forbrydelsen II og senest rollen som Monrad i serien 1864. Fra 2001 har Nicolas Bro indspillet flere film hvert år, De Grønne Slagtere, Kongekabale, Spies og Glistrup, for blot at nævne nogle enkelte.  Som dramatiker har Nicolas Bro bl.a. skrevet stykkerne Natsværmerne og Guddommeliggørelsen af den laveste fællesnævner til Mammutteatret og Himmelstormerne til Østre Gasværk. På teatersiden har Nicolas Bro været tilknyttet bl.a. Det Kongelige Teater, Aveny Teatret, Kaleidoskop, Grønnegårdsteatret og Mungo Park og har haft store roller, bl.a. som Hamlet i den første forestilling i det nye Skuespilhus i 2008 og som Macbeth på Østre Gasværk. Rollen som Hamlet indbragte Nicolas Bro årets Reumert-pris.

Og nu kommer endnu en teaterpræstation, hovedrollen som Kong Arthur i Det Kgl. Teaters opsætning af stykket af samme navn i Ulvedalene i Dyrehavsbakken til sommer. Prøverne er netop startet i Ulvedalene, og vi besøgte Nicolas i de endnu primitive – og denne dag våde og kolde – omgivelser.

Nicolas, har du nogen sinde overvejet ikke at blive skuespiller?

”Ja, det meste af mit liv, faktisk. Det var så tæt på, at det i virkeligheden var langt væk. Da jeg var lille eller helt ung, var det ikke noget, jeg tænkte nærmere over, det var bare noget, mor og far var. Først da jeg blev gammel nok til at søge ind på skolerne, begyndte jeg at overveje det. Det kom nok naturligt, at jeg overtog mine forældres ”forretning”, ligesom jeg vel havde videreført bageriet, hvis de havde haft en bagerforretning.”

Du har jo også via dine forældres arbejdsrytme været vant til de skæve arbejdstider og aftenarbejde?

”Ja, det var jo naturligt, men jeg har heldigvis kunnet ændre på det, efter jeg selv har fået familie. Det var en anden tid, da mine forældre var unge, de var meget væk. Jeg tog også selv den tørn i de første 10 år af min karriere, men jeg kan mærke, at jeg ikke vil det nu, når jeg har familie, og jeg har heldigvis kunnet arbejde på fornuftige tidspunkter – undtagen så lige den kommende forestilling, hvor vi jo spiller om aftenen i Ulvedalene. Men det er dog en afgrænset periode.”

Nu har du spillet mange og mangeartede roller, men kan man sige, at der er et gennemgående træk: at du godt kan lide at spille de lidt sære karakterer, der skiller sig ud fra mængden?

”Jeg tror, det er tilfældigt. På den anden side må man sige, at publikum jo har ret i den måde, de ser mig på. På film og TV er man mere afhængig af den måde, folk ser en på. På teatret er der bredere muligheder. Det er den evige balance mellem det, man selv gerne vil, og den bås, man bliver sat i af publikum, fordi de forventer, at man optræder i den rolle, man plejer at have. Men der er også den sandhed i det, at det, publikum forventer at få, fordi det er det, de plejer at få, også langt hen ad vejen er det, man som skuespiller i virkeligheden er bedst til, selv om man personligt drømmer sig i en anden rolle.  Tag f.eks. Dirch Passer, som drømte om alvorlige roller. Men publikum ville ikke se ham i en alvorlig rolle, og noget af sandheden er vel også, at hans komiske talent overskyggede alt andet og trak ham i den retning. Ikke at jeg sammenligner mig med Dirch! Han er bare et kendt eksempel på den problematik.”

Nu står du så midt i prøverne på Kong Arthur. Hvad er det for en mand, vi har at gøre med her?

”På en måde er han en mand, jeg ikke har spillet før. Han er egentlig en meget straight mand, men vi møder ham på et skævt tidspunkt af hans liv – der kommer vi måske tilbage til de sære karakterer. Arthur er ifølge sagnet udvalgt til at være konge på grund af sin ærlighed og renhed. En slags superman, som er lullet lidt for meget ind i sin egen magt. På det tidspunkt af hans liv, hvor vi møder ham, er det ved at gå ned ad bakke for ham, snebolden ruller allerede fra starten af forestillingen, og det bliver kun værre og værre for Britannien. Og så røber jeg ikke mere!”

Har du spillet udendørs teater før?

”Ikke i denne størrelsesorden. Jeg har spillet på Grønnegården et par gange, men det er nærmest en have i forhold til Ulvedalene. Her er der skov og næsten stadionsforhold. Vi skal råbe højere og give den gas, rigtigt store armbevægelser, store kostumer. Jeg tror, det bliver rigtigt flot, en stor opsætning og en historie, som vi alle synes, vi kender lidt til, så historien kan rulle lidt af sig selv til fordel for musikken, hestene, store optrin. Det store udtræk, og det er jeg meget ydmyg over for.”

Når Kong Arthur er spillet færdig, hvad skal du så?

”Holde lidt ferie! Ellers har jeg for en gangs skyld en nogenlunde åben kalender. Jeg har et enkelt ”hvis” til efteråret – Erik Clausens nye film, hvis den bliver til noget, det ved man først i sidste øjeblik. Jeg skal i hvert fald skrive, det har været min plan de sidste par år, hvor jeg har haft meget teater- og filmarbejde.”

FAKTABOKS:
Nicolas Bro er søn af skuespillerne Helle Hertz og Christoffer Bro, bror til skuespillerne Anders Peter Bro og Laura Bro, nevø til Lone Hertz og fætter til Steen Stig Lommer.