Debatten om aktiv dødshjælp er nu blusset op igen efter, at filmproducenten, forfatteren og kronikøren Ebbe Preisler befriede sin kone gennem 53 år, Mariann, fra et liv, der ikke længere kunne kaldes et liv: Mariann havde været syg af Parkinsons i 20 år, senest også dement, var hjælpeløs og stærkt smerteplaget.
Ebbe og Mariann havde sammen bestemt at ville dø ved selvmord, i sagens natur måtte Ebbe hjælpe Mariann. Selv tog han samme overdosis metadon, men døde ikke, førend han blev fundet og genoplivet. Nu er han tiltalt for manddrab, ikke medlidenhedsdrab.
Er det nu rimeligt – eller hvad?
Kommentarerne på sociale medier og i pressen har været mange. Der er delte meninger, men det overvejende flertal af kommentarerne går på, at Ebbe Preisler bør frifindes eller i det mindste dømmes efter paragraffen om medlidenhedsdrab.
Skal debatten om aktiv dødshjælp genopstå, og skal Etisk Råd genoverveje deres tidligere negative holdning til aktiv dødshjælp? De mange reaktioner fra borgere i hele landet tyder på, at denne debat ikke er udtømt.
