Sanne Kofod Olsen, rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskole

Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler fik ny rektor i juli 2014, kunsthistoriker Sanne Kofod Olsen. Vi ville gerne høre Sannes visioner for den gamle institution:

Hvilke mål har du som rektor sat for Billedkunstskolernes fremtidige udvikling?

”Da jeg startede for 1½ år siden, var det relativt nyt, at Kunsthal Charlottenborg også var blevet en del af institutionen.

Derfor er mit sigte faktisk dobbelt: Jeg skal tage mig af både Billedkunstskolerne og Kunsthallen, og jeg har som et vigtigt mål, at vi skal være synligere som samlet kulturinstitution. Selvom vi er en uddannelse, der også vender sig indad, hvor der er læring, og hvor der går studerende, er vi en kulturinstitution som helhed. Selve Akademiet er en af de ældste kulturinstitutioner i København, det har ligget her på slottet i 262 år. Det er noget af det, vi gerne vil have mere frem i lyset, altså fremhæve både uddannelsen og rammen omkring den, nemlig det historiske slot. Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad vi laver her, og hvilken historie, slottet i sig selv har. Uddannelsen, slottets historie og Kunsthallen skal vi synliggøre bedre.

Selve billedkunstneruddannelsen skal vi bevare samtidig med, at vi fornyer den. Akademiet har uddannet billedkunstnere i 262 år, og der er mange forpligtelser at tage hensyn til. En masse berømte, danske kunstnere har gået her, men vi skal ikke gå i stå i fortiden. Vi skal være bevidste om, hvad der sker i verden omkring os, det er vores opgave at følge med tiden. Hvor er kunsten henne, ikke bare på nationalt plan, men på internationalt plan? Det har Akademiet i øvrigt altid haft tradition for, i gamle dage tog man til Rom, Athen, Istanbul, i dag tager de studerende med deres professorer alle mulige steder hen. Det er vigtigt at opretholde aktualitet og se fremad, hele tiden være følsom over for de ændringer, der er i kunsten.”

Hvordan skal balancen være mellem de klassiske fag og den tendens, man ser i tiden med, at de forskellige kunstarter flyder noget sammen?

”Det er en meget stærk tendens, at kunstarterne flyder sammen. Det kan ikke undgås, for den generation, vi optager i dag, er født i 1990 og kender ikke den gamle verden. De lærer selvfølgelig noget om den, men de arbejder på en helt anden måde. De har altid fundet deres oplysninger og inspiration på internettet, og i den verden, vi har i dag, glider kunstarterne sammen. Det betyder ikke, at vi ikke også underviser i de klassiske discipliner, f.eks. maleri, som efter min mening er en kunstart, der aldrig forsvinder og ikke nødvendigvis glider sammen med noget andet. Men vi har også malere, som arbejder med andre udtryksformer, f.eks. video og installationer. Det samme gælder skulpturen, hvor vi har det hele: fra den helt klassiske skulptur i bronze til skulpturer i alverdens mærkelige materialer. Man kan sige, at vi skaber noget nyt, men ud af elementer, der også er klassiske: maleriet, grafikken, skulpturen. En DNA, som i dag er udvidet til alt muligt andet. Hvis man tænker på grafikken som det trykte, leder det også over i fotografiet, plakaten og alle mulige andre udtryksformer. Det er vigtigt at kombinere nyt med gammelt. Uddannelsen handler om at skabe, så det er meget op til de studerende at finde ud af, hvordan de har lyst til at sammensætte det, og sammensætte på interessante måder.”

Det er ikke sådan, at der er klassiske discipliner, de studerende skal tilegne sig, inden man slipper dem løs i fantasien?

”Det har der ikke været i mange år. Vi skal helt tilbage til 1970’erne, hvor man havde timer, hvor man modellerede, tegnede osv. Vi har stadig de fag, og de studerende kan vælge dem, men de får lov til at brede sig lidt mere og vælge selv. Det er sådan i dag, at de studerende er rigtigt dygtige, når de kommer ind på studiet, for der er store krav til dem. Mange har gået på kurser og modtaget undervisning, inden de kommer herind. Men selvfølgelig handler det om at blive bedre, når de kommer herind, både teknisk og idémæssigt.”

Hvilke kvalifikationer skal en studerende have for at blive optaget?

”Den studerende skal kunne lave kunstværker i forvejen. Optagelsesprøven er en praktisk prøve, hvor de sender værker ind til os til bedømmelse. Vi er så et stort hold her, der bedømmer værkerne. De skal være gode til det, de laver. Hvis de f.eks. laver en skulptur, skal den være veludført, gennemarbejdet og have en god idé. Teknikken skal være i orden, og man skal kunne se, at der er et talent, men værket skal jo ikke være fuldendt, for de skal i løbet af deres uddannelse udvikle sig. Uddannelsen tager 6 år, to gange 3 år. I gamle dage kunne man gå her uendeligt mange år, men uddannelsesloven og SU-systemet sætter i dag en begrænsning på 6 år. De fysiske rammer begrænser også, hvis de alle sammen blev, havde vi jo ikke plads til dem!

Undervejs i uddannelsen følger vi de studerendes udvikling via halvårlige evalueringer, hvor vi ser på deres studieaktivitet, og hvor de er henne værkmæssigt. Hvert år er der en udstilling, som også er en slags værkprøve, som de skal deltage i, og hvor der er gruppekritik fra de medstuderende. Så de bliver hele tiden spurgt til deres værk og deres værkpraksis, og hvor de vil hen med det.”

Hvordan går det med rekrutteringen af nye studerende?

”Det går godt. Vi har lige haft optagelse i de seneste par uger. Det tager to uger at optage, for der er 700 ansøgere, som hver kan indsende 5 værker. Det er 3.500 værker, vi skal se igennem. Men det er skønt, at der er så stor interesse for at komme ind på Akademiet. Det er meget svært at komme ind, og det er derfor, jeg siger, at de er så dygtige. De har været igennem en masse forskoler eller arbejdet meget med deres kunst selv. Jo flere, der vil ind, jo vanskeligere bliver det. Vi kan kun optage 5% af ansøgerne, det er en meget lav optagekvotient i forhold til andre uddannelsesinstitutioner. Det giver en færdig afgang på gennemsnitligt 32-33 pr. år, i år har vi en stor afgang på 34 studerende, som udstiller på afgangsudstillingen, der åbner den 2. juni. Antallet varierer lidt, fordi der kan være nogen, der er gået ud, eller nye der er kommet ind, vi kan nu optage nye studerende fra 4.-6. år, altså kandidatuddannelsen.”

Hvordan er fordelingen mellem danske og udenlandske studerende?

”De udenlandske studerende er i særdeleshed norske og svenske. Der er meget trafik mellem de nordiske lande, og der er også mange danske studerende i Norge og Sverige. De søger typisk i hele Norden, og de kan frit bevæge sig mellem de nordiske lande, ligesom de i øvrigt kan i hele EU. Fordelingen er nok ca. 70% danske, 20% skandinaviske og 10% europæiske. Hvis man kommer fra et land uden for EU, skal man betale for at gå her. Det er især kandidatuddannelsen, der tiltrækker de udenlandske studerende.”

Er der nogen strømninger i kunsten, der er særlige for Danmark, eller følger vi i slipstrømmen efter de store lande?

”Jeg tror, det er anderledes i dag. Ser man f.eks. tilbage på 1920’erne eller førkrigsårene, var det tydeligt, at Danmark fulgte efter Frankrig. Det kan man ikke sige i dag, for kommunikationen er en helt anden. De unge bor nærmest på nettet, og de ved, hvad der foregår alle mulige steder. Påvirkningerne kommer mange steder fra, og det kan være svært at sige, hvor hovedstrømningerne bliver født. Der er en meget bredere orientering i dag, og strømningerne kan blive født i København, Berlin, Paris, New York eller andre steder. Det er svært at udnævne noget til et decideret centrum, hvor alle de nye ting sker. Det er klart, at i vores omgivelser er Berlin vigtig, det er en kæmpeby, den er tæt på, og det er sjovt at tage dertil, når man er ung. Der er nok en væsentlig orientering mod det tyske kunstliv, og i særdeleshed mod Berlin. Men det kan også være Japan, der inspirerer, fordi verden er så åben, som den er, og man har så mange informationer alle steder fra.”

Samtidskunst er dit speciale. Hvordan synes du, det går med kunsten i dag?

”Jeg synes, det går godt. Der kommer hele tiden interessante ting frem. Den er også meget forskelligartet, netop fordi man kan orientere sig alle steder i verden. Der er mange forskellige tendenser, og det synes jeg er godt, for det giver plads til det hele. Der er plads til maleriet, til konceptværket, til filmen, til skulpturen osv., så på den måde synes jeg, kunstverdenen er meget bred, og der er mange dygtige kunstnere. Markedet for kunsten har holdt sig oppe selv under den økonomiske krise, og der er en stor interesse for kunst, både for at købe kunst og for at gå på udstilling og se kunst, også samtidskunst. Museerne har et stigende antal besøgende, både til samtidskunst og historisk kunst. Det er meget positivt.”