Den besværlige trafik
Om man er besøgende, erhvervsdrivende eller beboer i København City, vil man være stødt på de store trafikale udfordringer, man mødes af på en - tilsyneladende - ellers simpel og kort tur.
Erhvervsdrivende kan have mere end vanskeligt ved at få varer ind til forretningerne og måske tilsvarende vanskeligt ved at få kunderne ind til butikkerne. Arbejdspladserne oplever ufrivillig flekstid fra medarbejderne, når disses transport ind til byen udsættes for forsinkelser. Og beboere oplever dagligt omlægning og spærring af veje. Det sidste i et omfang, så det er umuligt at komme ud af byen, uden at bryde en eller anden færdselsregel.

Det sidste kan ikke anbefales. Færdselsloven er sort og hvid, og ingen forhold kan retfærdiggøre et regelbrud, fastslår Københavns Politi. Om end trafikanterne kan være heldige at møde en rar betjent, der vil foretage et mildt skøn, så koster kørsel mod eksempelvis ensretningen, ud over en bøde, et klip i kørekortet.

Ingen overordnet koordinering
Selvom Københavns Kommune ikke har en overordnet koordinering af de forskellige typer vejarbejde i stræder og gader, forsøges det dog. Områdechef for Center for Veje, Ivan Partov, fortæller, at kommunen flere gange årligt holder koordinerende planlægningsmøder med de forvaltninger og eksterne selskaber, der kunne tænkes at udføre arbejde, der vil kunne betyde lukninger eller omlægninger af veje. Men kommunen har ingen vetoret. Det eneste, Center for Veje kan påtale, vedrører skiltning og afmærkning ved vejarbejdet. De forskellige selskaber, bl.a. tele- og energi, har deres forsyningslinjer i vejnettet under et gæsteprincip. Dette betyder, at de altid har ret til at åbne vejen for at komme ned til deres rør eller kabler.

Forsøg på koordinering
Kommunen kan forsøge at koordinere mellem parterne. Dette er muligt, fordi den ofte får besked om selskabers og forvaltningers planer flere måneder i forvejen. Men mange gange har de mange forskellige enheder varierende hensyn at tage. Ivan Partov vil ikke kalde det kassetænkning, men dengang det var et samlet hele, kunne der i langt højere grad planlægges. I dag, hvor der er mange enheder og også private selskaber, arbejder disse på egne vilkår og præmisser. Og i det omfang kommunen kan koordinere, foretages der også en prioritering. I denne indgår dét overordnede princip, at bløde trafikanter som gående og cyklister har førsteret. Biler og anden tungere trafik har lavere prioritet.

De mange afspæringer
Københavns Kommune er bestemt klar over de – nogle gange svære - trafikale problemer. Omlægning af store mænger energiforsyning forud for etablering af Metroringen fylder lige nu ganske meget i bybilledet. Hertil skal lægges det almindelige vedligehold etc. Ligesom force majeure, i form af eks. et sprængt rør, kan betyde hurtig lukning af en gade eller et stræde. I det københavnske (ikke kun selve City) er der sammenlagt over 1000 større elle mindre gravearbejder.
Alle delene rummer nogle ukendte størrelser. For støder gravearbejdet på noget historisk, skal Bymuseets arkæologer tilkaldes, hvorved tidsplaner risikerer at skride. Vores by er smuk og gammel, og der stødes til stadighed på levn i jorden. Selvom man skulle tro, at der var gravet mange gange før på stederne.

Oplysning via hjemmeside
Områdechefen kan glæde borgere og trafikanter med, at der inden for ca et halvt år vil være hjælp til selvhjælp. Københavns Kommune udarbejder for tiden et internetbaseret hjælperedskab. De mange oplysninger, som Center for Veje får fra selskaber og forvaltninger, vil danne rammen om en hjemmeside, med kort og forklaringer. På denne side vil borgere, og andre interesserede, på forhånd kunne orientere sig om nuværende og planlagte omlægninger og lukninger.

Men det er alt sammen ud fra den forudsætning, at det kommunale ikke bestemmer og kun kan opfordre. Redskabet bliver derfor kun vejledende.