HUSMANNS KARRYSILD ER POPULÆR ÅRET RUNDT
Et stykke med frisk, hjemmelavet karrysild er altid godt, og her i juletiden kan det være en afveksling fra den traditionelle julemad.
Dressingen røres af mayonnaise, der smages til med HP-sauce og karry. Heri kommes hakket agurk og gulerod, og dressingen kommes over en god, gammeldags modnet marineret sild.
Ved serveringen anrettes silden med en passende mængde dressing og pyntes med grønt, kogt æg, skiver af rå løg og et par skiver tørret æble. Hertil rugbrød og en øl – og måske en snaps – det er jo snart jul!
Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug