corona kineser

MINKSKANDALEN

Der synes ikke at være nogen ende på skandalerne i sagen omkring aflivningen af de danske mink og nedlukningen af erhvervet.

Efter den historisk store erstatningsaftale på 18,8 mia kroner blev vedtaget på Christiansborg, skal der nu udmåles erstatning til hver enkelt minkavler. En af de minkavlere, der skal have erstatning, er den kinesiske multimillionær Pat Wong, som via sit moderselskab på Cayman Islands har opkøbt 12 minkfarme i Danmark.

De har over de seneste fem år genereret et underskud på 108 millioner kroner, men Pat Wong kan alligevel se frem til en erstatning i omegnen af 100 millioner kroner, fordi han er berettiget til erstatning på lige fod med de danske minkavlere. Forskellen er bare, at hvor de danske minkavlere formodes at bruge deres erstatning på at skabe sig et nyt arbejdsliv i Danmark, således at de mange milliarder kommer til at gøre nytte her i landet, vil Pat Wong tage sin erstatning med til sit moderselskab i skattelyet Cayman Islands. Ærgerligt for Danmark.

Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug