fyrvaerkeri ojnskade

NYTÅRSFYRVÆRKERI KOSTER DYRT

Nytårsfyrværkeriet koster desværre både øjne og fingre, selv om der denne gang på grund af corona var en vis afdæmpet nytårsstemning og heldigvis færre tilskadekomne. Men det er stadig ufatteligt, at der er for få, der benytter sikkerhedsbriller.

Ufatteligt at mange drenge og unge mænd stadig synes, det er fedt at skyde fyrværkeri mod andre personer.

Politi og brandvæsen er også i stor stil udsat for angreb med fyrværkeri, der skydes direkte på dem.

Fyrværkeri er forhåbentlig ved at gå af mode; unge miljøbevidste mennesker må overveje den risiko, fyrværkeri udgør i form af fare for liv og lemmer og forurening af miljøet.
Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug