den frie jan21

Kunstnersammenslutningen Koloristerne udstiller i Den Frie Udstillingsbygning, og her er det muligt at se frugterne fra kunstnernes nyeste produktioner. Sammenslutningen tilhører en af landets ældste og har udstillet siden 1932. Det fælles udgangspunkt er arbejdet med farverne, forstået i den bredeste forstand. Til dette års udstilling har sammenslutningen inviteret et udvalg af visionære og yngre kunstnere til at gæsteudstille på udstillingen.

Medlemmer af Koloristerne:
Søren Ankarfeldt, Eli Benveniste, Martin Berge, Asger Harbou Gjerdevik,  Jørgen Teik Hansen, Nanna Hertoft, Ingvald Holmefjord, Ida Kvetny, Anker Mortensen, Lisbeth Nielsen, Niels Reumert, Hartmut Stockter, Kurt Tegtmeier, Helle Thorborg, Inge Lise Westman, Maria Wæhrens og Carsten von Würden.

Inviterede gæsteudstillere:
Christina Hamre, Signe Jais, Jacob Oksbjerg, Esben Klemann, Michael Norre, Lærke Lauta, Jean Marc Routhier,
Sophus Ejler Jepsen, David Noro, Anne Torpe, Jon Pilkington, Søren Sejr, Anne Sofie Meldgaard og Regitze Engelsborg Karlsen 
24. januar – 21. februar – osloplads 1 – info: koloristerne.org

VELKOMMEN TIL KOLORISTERNES UDSTILLING PÅ DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING 2021

Vi har fået fire nye medlemmer i Koloristerne siden vores sidste udstilling;
nemlig Asger Harbou Gjerdevik, Ida Kvetny, Hartmut Stockter og Maria Wæhrens, og vi har inviteret 14 gæstekunstnere til at udstille med os i år.

De mange nye kunstneriske profiler er alle visionære, yngre kunstnere, som er aktive på nutidens kunstscene i Danmark og internationalt. De er med til at forny Koloristerne, således at gruppen kan blive ved med at være blandt de bedste kunstnersammenslutninger i Danmark.

Det gamle egetræ, Koloristerne, blev plantet i 1932, og det er vigtigt for os, at der bestandigt skyder nye grene og blade frem. Stammen skal holdes frisk og fuld af liv, så udstillingerne fortsat er vigtige afspejlinger af tiden lige nu.

Vi glæder os til at vise Jer vores nyeste værker!

Tekst og foto: Den Frie