helligandsk lene ny

Menighedsrådsformand: Lene Sehested Lauritsen
Tekst og foto: Søren C. Boss

VALGDRAMA PÅ STRØGET
Mens medier og offentlighed har holdt vejret i afventning af det amerikanske præsidentvalg, er Helligaandskirken i stilhed blevet rammen om et andet valgdrama. Men nu er stilheden forbi, og 17. november bliver der kampvalg om menighedsrådet - og om Helligaandskirkens prioriteringer.
Alt tegnede idyl, da menighedsrådsvalget i Helligaandskirken i september var overstået. Menighedens medlemmer havde stemt, og syv medlemmer var valgt til det nye menighedsråd.
På pladserne sad 3 nye medlemmer og 4, der fortsatte fra det tidligere menighedsråd - heriblandt Lene Sehested Lauritsen, der blev genvalgt som formand for menighedsrådet - Helligaandskirkens bestyrelse.

STRØGKIRKEN FOR ALLE

Lene Sehested Lauritsen var glad for sognebørnenes tillid og glædede sig til at fortsætte arbejdet med at drive og udvikle en af hovedstadens og Danmarks mest markante kirker:
“Jeg opfattede valget som en anerkendelse af det engagement vi har lagt i vores kirke og de resultater vi har opnået. Og ikke mindst opfattede jeg det som en opbakning til den linje, vores menighedsråd har fulgt - at Helligaandskirken skal være “Strøgkirken for alle”, med plads til unge og gamle, socialt arbejde, baby-salmesang, og musik i både den klassiske ende og i den rytmiske. Og både dagkirke og natkirke,” siger Lene Sehested Lauritsen.

KAMPVALG

Men efter menighedsrådsvalget kom en alternativ liste på banen - en liste, der kalder sig “Den Åbne Kirke” - og ifølge Folkekirkens nye valglov, skal der nu være kampvalg om de syv pladser i menighedsrådet:
“Det kom helt bag på os alle - nærmest som et chok. Jeg har godt kunnet mærke, at vores natkirkepræst, Jens Fogh, har ønsket noget mere af det rytmiske og mere poppede, som han har haft stor succes med, men at det skulle føre til et dramatisk kampvalg havde jeg ikke forestillet mig.”
Ifølge Lene Sehested Lauritsen har Helligaandskirken knap 700.000 kroner til aktiviteter, når de faste udgifter til bl.a. lønninger, elektricitet og vedligehold af middelalderkirken er betalt, og siden natkirken blev skabt i år 2000, har menighedsrådet tildelt en stadig større del af disse midler til natkirkens aktiviteter. 
“Men kagen har nu engang en vis størrelse, og hvis det ene stykke skal skæres endnu større, så vil det gå ud over de traditionelle kirkelige aktiviteter,” frygter menighedsrådsformanden, der kalder Helligaandskirken helt unik:
Helt unik kirke

“Vi har en kirke lige midt på Strøget, som er et vartegn for kristendom og kirkelige traditioner: Kirken er 800 år gammel og vi har et af verdens bedste orgler, som organister valfarter til for at spille på. Vi har en fantastisk akustik, som domkirken slet ikke kan stå mål med, og som Sankt Annæs pigekor udnytter og beriger til glæde for menigheden, forbipasserende og turister. Vi har en natkirke, hvor man kan kigge ind til meditativ korsang, fællessang eller rytmiske koncerter. Samtidig har vi en menighedspleje, der bl.a. støtter værestedet Hugs and Food. Vi har med andre ord en kirke for alle - og det skal Helligaandskirken fortsat være, hvis det står til det nuværende menighedsråds opstillingsliste - Liste 1,” siger Lene Sehested Lauritsen.
Helligaandskirkens menighedsråd har i adskillige år haft ønske om at få renoveret kirkegulvet, der er båret af en trækonstruktion fra 1800-tallet, som giver sig og sætter sig. 

FORVIRRING OG ANSVARLIGHED

Siden 1970-erne har gulvet som en midlertidig løsning været dækket af træplader og et blåt filttæppe, men menighedsrådet er ved at skaffe penge til at få nyt gulv i kirken.
“Det er en varig løsning, som vi har ønsket i årtier. Det er ikke en billig løsning, men desværre er det blevet en forvirrende del af valgkampen, da den alternative liste “Den Åbne Kirke” mener, at de 30 millioner, som gulvet koster, vil kunne bruges bedre på andre ting,” fortæller menighedsrådsformanden og forklarer: “Men det kan de ikke - pengene er øremærket til gulvet og bevilget af stiftet og af fonde - og hvis gulvet ikke bliver lavet, er pengene der ikke,” siger Lene Sehested Lauritsen.  En kirkes akustik skal være et balancepunkt mellem at være god til både taleforståelighed, korsang, rytmisk musik og klassisk musik m.v. Sådan er det i dag og sådan bliver det fremover. Projekteringsfasen forestås af professionelle rådgivere herunder nogen af Danmarks dygtigste akustikere. Renoveringen indebærer, at selve kirkerummet bliver lukket i ca. 12 måneder, men kirkens liv og forskellige arrangementer fortsætter i kirkens øvrige lokaler – primært i Helligåndshuset.
Lene Sehested Lauritsen mener, det er et spørgsmål om ansvarlighed, at holde de historiske bygninger ved lige - uanset at aktiviteter i en periode må flyttes ud af kirkerummet.
“Det er jo også et stykke kulturarv, som vi skal forvalte ansvarligt for kommende generationer”, siger Lene Sehested Lauritsen, som glæder sig over, at kirken råder over Helligåndshuset, som kan fungere som kirkerum, mens gulvet bliver skiftet.

DEMOKRATI PÅ ULIGE VILKÅR

Den nye valglov for Folkekirken skal øge Folkekirkens demokrati, og det velkommer menighedsrådsformanden. Men hun kunne godt have ønsket sig åbenhed, så der var lige forhold i valgkampen:
“Vores menighedsråd blev valgt i midten af september uden kampvalg. Først i midten af oktober får vi at vide, at der er stillet en alternativ liste, og at der skal være kampvalg 17. november - og “Den Åbne Kirke” har altså haft næsten en måned til at forberede valget, mens vi i menighedsrådet og Liste 1 har brugt vores tid på at arbejde som menighedsråd. Det er ulige vilkår, så jeg håber, sognets beboere vil sætte sig ind i listernes valgprogrammer og afgive deres stemmer til valget,” slutter Lene Sehested Lauritsen.

Følg udviklingen i valget i Helligaandskirken på https://www.facebook.com/groups/bevarhelligaandskirken. Kontakt Lene Sehested Lauritsen på mobil: 28722881 og email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..