brondsalen 1

COVID 19 berører os alle

Det er efterhånden en tradition at der afholdes Kunsthåndværk i Brøndsalen i efterårsferien. Her kommer kunsthåndværkere til fra hele landet og viser og sælger deres smukkeste arbejder. Det er ikke mange steder, man kan opleve så stort et udvalg af kunsthåndværk samlet på et sted.

COVID 19 har sat sit faste greb i Danmark og påvirker mange arrangementer og aktiviteter overalt.

Arrangørerne af Kunsthåndværk i Brøndsalen, Joan Hansen og Lise Møller, har også måttet aflyse årets marked. ”Der er så mange restriktioner som vi skal overholde og under disse forhold er det ikke muligt at afholde markedet” siger Joan Hansen.

brondsalen 2

Foto fra udstillingen i 2019

Alle kunsthåndværkere er for tiden meget trængte økonomisk, da mange markeder i år er aflyst. Vi sidder rundt i landet på vores små værksteder og arbejder. Vores primære salgskanal er at afsætte vores varer på markeder. ”Normalt er det en fantastisk kombination, da vi har brug for ro til at arbejde og skabe i hverdagen, men også har en god mulighed for kontakt med kunderne, når vi er ude. Men lige nu er det meget følsomt, når samtlige markeder er lukkede p.g.a. corona” siger Lise Møller. 

Vi har en hjemmeside www.khib.dk hvor samtlige udstillere er præsenteret. Vi kan opfordre til at kontakte og besøge de enkelte kunsthåndværkere på deres værksteder. De er altid rart at forkæle sig selv eller andre med er stykke unikt kunsthåndværk.

Et lille lyspunkt er at det har været muligt at flytte alle årets udstillere til d. 21. – 24. oktober 2021. Der er lang tid til, men vi må glæde os til det.