jobansogning

Tekst: Connie Christensen - Foto:Henrik Ploug
STOR ARBEJDSLØSHED PÅ GRUND AF CORONA

Corona-krisen betyder et rekordhøjt arbejdsløshedstal. I alt har 87.000 mistet deres arbejde i marts, april og maj, alene i maj måned blev der tabt 14.000 arbejdspladser. Hvis man ser tilbage på finanskrisen i 00'erne, blev der i den værste måned tabt 13.700 arbejdspladser.

Det bliver dyrt for lønmodtagerne. 20% af erhvervsorganisationerne melder ud, at de har måttet afskedige medarbejdere.

Ud over de mange, der har mistet deres arbejde, er der ca. 50.000 på lønkompensation. Når den ordning udløber med udgangen af sommeren, er det ikke til at vide, hvor udviklingen går hen. En del arbejdsgivere frygter, at de bliver nødt til at fyre medarbejdere, når ordningen udløber. Allerede nu er det næsten umuligt at skaffe sig et arbejde.

På den anden side siger Danmarks Statistik, at opgørelser og prognoser ikke er sikre, fordi Danmark aldrig har stået i en lignende situation før. Vi må vente til efteråret og se, hvordan det så går.