gademusik 2

 Fotograf: Johan May Nitschke og Amalie Holst Holtegaard

Vi er en flok gademusikanter fra Indre By, der afholder gratis baggårdskoncerter i København - primært Indre By - i August, støttet af Indre By Lokaludvalg og JazzDanmark. Vi håber I har lyst til at bringe dette ud gennem jeres kanaler. Her får I vores pressemeddelelse. I må jo skrive hvis I vil have mere materiale - billeder eller lign. Men her: 

Folke-pop-gademusikanterne Tro På Duren tager på baggårdsturné i august 2020 – støttet af Indre By Lokaludvalg og Jazz Danmark. 

Covid-19 har medført at kulturen og kunsten skal finde nye veje, såfremt den ønsker at nå ud til mangfoldigheden. Tro På Duren har i løbet af 2020 spillet for både Sølund Plejecenter (Nørrebro), Nybodergården (Indre By) og Kontaktcentret Vesterbro, uden for vinduerne og på afstand. Nu ønsker de at eksperimentere yderligere med baggårds-formatet.  
Med støtte fra Indre By Lokaludvalg og JazzDanmark afholder Tro På Duren derfor i august 2020 organiserede, gratis baggårdskoncerter primært i Indre Bys æstetiske baggårde og en enkelt gang på Amager på Kofoeds Skole. Tro På Duren, der primært består af en flok gamle venner fra Nordjylland, spiller sammen med klarinettisten Alex Vasile, der normalvis spiller for turister på restauranter, barer, i gader og stræder i Indre By. De akkompagneres visuelt af de to gadeperformere/gøglere Viktor og Elias, der plejer at gøgle inde i Indre By ved Storkespringvandet. Tro På Durens kerne er Lasse Kortegaard Kristensen og Amalie Holst Holtegaard, der sammen har udviklet konceptet siden tidligt forår, hvor covid-19 bød op til alternativer til sommerens aflyste festivaler og koncertoplevelser.

gademusik 1
Tro På Duren kommenterer på verden indenfor OG udenfor og den tid vi lever i, gennem danske tekster, toner, fortællinger og kreative finurligheder. Der synges om sorg, tab, ensomhed, skæbne og rastløshed, men de gør det på baggrund af håb, naivitet og smil, indhyllet i folklorisk jazzharmoni og rytmisk leg, fusioneret med klarinettisten Alex Vasiles kulturarv som sigøjner og professionel gademusikant.
Koncerterne finder sted: 
D. 8. August kl.15:00 Rosengade, imellem husene. Primært for lokalbefolkningen, men alle er velkomne! (Med gøgleri).
D. 9. August kl. 15:00 i gården ved Larsbjørnsstræde og Teglgårdsstræde. Primært for lokalbefolkningen. 
D. 12. August kl.20:00 Regensen, i gården. Alle er velkomne! (Med gøgleri). 
D. 14. August kl.13:00 Kofoeds Skole. Alle er velkomne!
Koncerterne er alle gratis og man dukker bare op! Dog anbefales der, at man dukker op på Kofoeds Skole, Rosengade eller Regensen, da disse er baggårde, der har meget plads, og derfor er de mest ideelle steder covid-19-mæssigt. Tro På Duren er generelt opmærksomme på risikoen for Covid-19 og myndighedernes anbefalinger, og afviklingen sker på baggrund heraf.    
Koncerter tager halvanden time, og alt efter vejr og stemning. Vi tror på jer, hvis I Tror på Duren. 

gademusik 3
Find Tro På Duren og begivenhederne på Facebook: https://www.facebook.com/tropaaduren
Find Tro På Duren på Instagram: https://www.instagram.com/tropaaduren/
Eller skriv til dem på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du har spørgsmål til bandet, projektet eller koncerterne.