bymus juli rundetaarn

Oplev historien ude i det gode sommervejr: Hør om Christian 4.s København ”on location” på en af Københavns Museums nye byvandringer.
Byvandring: Christian 4.s København
Christian 4. er en af en de mest kendte og omdiskuterede danske konger. Gå med i hans fodspor og se eksempler på, hvordan han udvidede, ændrede og moderniserede København fra middelalderby til kongestad.

Hør om Christian 4.s mange sider som konge, bygherre og renæssancemenneske, og se hvordan han har sat sit særlige præg på København. Byvandringen tager dig med forbi Gråbrødretorv, Børsen, Nytorv, Rundetårn og andre af renæssancens huse, torvepladser, kirker og bydele, der giver os et indtryk af bylivet tilbage i 1500- og 1600-tallet.

Hver søndag kl. 14 over sommeren (til og med 31. august). Varighed ca. én time.
50 kr. pr. person. Køb billet mindst to dage før byvandringen her: https://webshop-historieogkunst.kk.dk/omvisninger/koebenhavns-museum/byvandring-christian-4-s-koebenhavn
Start:
Springvandet på Gammeltorv
Byvandringen slutter ved Det Kongelige Biblioteks Have
Den første række af nye byvandring, Københavns Museum har lanceret, er ”I københavnermaleren Paul Fischers fodspor”: https://webshop-historieogkunst.kk.dk/omvisninger/koebenhavns-museum/byvandring-i-fischers-fodspor