Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

metro tog blaa

Lørdag den 28. marts åbnede den nye metrolinje M4, der kobler Nordhavn til metronettet og sikrer dobbelt så mange afgange mellem Østerport og København H.

Åbningen forløb uden festligholdelse og uden større annoncering i forhold til publikum; i disse vanskelige corona-tider mente Metroselskabet, at det ville være uforsvarligt at tiltrække et større antal mennesker i forbindelse med åbningen.

Men åben er den altså, M4. Og den vil skabe meget bedre transportforhold for passagerer mellem Østerport og Hovedbanen og tillige gøre det nemt for besøgende til de fine rekreative muligheder i området omkring Nordhavn. Overborgmester Frank Jensen udtrykker det således: ”Metroen har gjort København til en ægte storby. Den bringer os tættere sammen og skaber nye oplevelser for alle. Med Nordhavnsmetroen får vi meget mere metro – og det til en helt by bydel, som før har været svært tilgængelig. Jeg håber, at rigtig mange københavnere og besøgende nu vil tage turen til Nordhavn og nyde de smukke omgivelser. Samtidig er jeg sikker på, at beboerne får glæde af den nye hotline til byen.”

metro check in

Med åbningen af M4 Nordhavn er der nu i alt 39 metrostationer i København og på Frederiksberg. Metrolinjen M4 kører fra de to nye stationer Orientkaj og Nordhavn via Østerport, Marmorkirken, Kgs. Nytorv, Gammel Strand og Rådhuspladsen frem til København H. Disse 8 stationer vil være M4's kapacitet frem til åbningen af Sydhavnsafgreningen i 2024, hvor yderligere 5 stationer kobles på.

metro tog tunnel

Åbningen af M4 betyder, at der bliver dobbelt så mange afgange mellem Østerport og Hovedbanen. I myldretiden kører der tog i hver retning hvert halvandet minut. De to nye stationer Orientkaj og Nordhavn forventes at køre med ca. 5 mio passagerer om året i 2025, og der forventes også en positiv afsmitning på M3-linjen.