Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

g hus to portratter

Tekst og foto: Flemming Lehrmann

In a New Light. Det grønlandske Hus.

Den 13. februar åbnede en udstilling I Det grønlandske Hus, og den slutter den 27. marts. Udstillingen bærer titlen: In a New Light og viser to portrætserier, skabt af den unge franske fotograf Charlotte Lakits, som også har en uddannelse i politisk filosofi og etik. I 2018 tog Charlotte Lakits for første gang til Grønland, hvor hun fik arbejde i Nuuk, og siden har hun arbejdet i såvel Grønland, Danmark og Alaska.

De to serier har titlerne “Who We Are” og “South Rise”, den første fra Nuuk og den anden fra Qaqortoq. Det er utroligt spændende at se på det moderne Grønland, set med franske og ikke danske øjne, og der er fokuseret på den unge generation, som meget forståeligt er træt af den gamle fortælling, og som gerne vil ses som det nye Grønland, der skal skabe den fremtid, der fører Grønland ind i Verden af i morgen. 

g hus charlotte

Charlotte Lakits viser sig som en portrætfotograf med en meget fin sans for sine ”ofre”, hun fanger på en utroligt smuk måde de unge grønlændere, der er fulde af håb for landets fremtid.

g hus port hojk

Hvis der stadig er folk, der tror, at Grønland er noget med kamikker og sælskindsbukser, så er det på tide, de følger med i, hvad der i disse år sker i den nordvestlige ende af Rigsfællesskabet, som vi hernede har forsømt alt for meget. De har næsten pligt til at se denne udstilling. Selv var jeg første gang i Grønland i 1953 og siden flere gange. For mig er det spændende at fornemme den udvikling, der er sket over de mange år, og denne meget fine udstilling er virkeligt en oplevelse.