En gang imellem har vi en tendens til at glemme, at Dronning Margrethe ikke kun er Danmarks Dronning, hun er sandelig også Færøernes og Grønlands Dronning, og det stiller krav til, at vi hæger om det fællesskab, der bør herske mellem 3 ligestillede folk.
Det var et Danmark, Dronningen nu skulle være monark for, der var i en kraftig brydningstid. Inden 1972 var udrundet, havde Danmark tilsluttet sig De Europæiske Fællesskaber, og siden kom der oliekrise, indvandrerproblemer, politiske omvæltninger bl.a. i form af Fremskridtspartiet og en total omfordeling af tilslutningen til partierne på Christiansborg, alt sammen noget, som har ændret dansk politik radikalt.
I alt dette har Dronning  Margrethe formået at være hele Danmarks Dronning, en gang i mellem med et formanende ord, som vi i det store og hele har taget til os. Med en stor forståelse for tidens krav har Dronningen fornyet monarkiet samtidigt med, at glansen om Kongehuset er bevaret. Midt i alle omvæltningerne har det været afgørende for Danmarks gode navn og rygte, at vi ikke bare er et lille land, men er Kongeriget Danmark med en 1000-årig tradition bag os, spørg bare ude omkring i verden!
Hvad betyder så monarkiet for Danmark? Monarkiet betyder, at Danmark har sin 1000-årige historie og dermed en helt ubetalelig kontinuitet, og at landets prestige over for udlandet er uvurderligt større end den prestige, en lille republik oppe i hjørnet af verdenskortet kan opnå. Så er der dem, der spørger, om det er pengene værd? Uanset hvad Kongehuset koster, så er det klart pengene værd. Pengebeløb har det med at være netop så store, at de passer til éns argumenter! Her vil det nok være værd at skrive historieprofessor Tage Kaarsteds udsagn bag øret: ”Monarkiet kan meget vel blive Demokratiets sidste skanse”.
Dronningen er et flittigt og kunstnerisk begavet menneske, og Dronningens interesse for kunst har udmøntet sig i et imponerende kunstnerisk CV, der går fra tegning af julemærket i 1970 – og igen i 2003 - over talrige bogillustrationer til design og egenhændig brodering af messehagler til flere af landets kirker.
Velkendt er også Dronningens balletinteresse, der har ført til design af kostumer til adskillige forestillinger, bl.a. ”Et Folkesagn” på Det Kgl. Teater. Dronningen maler også selv, og hendes malerier har opnået anerkendelse internationalt.
Nævnes bør også monogrammerne, som Dronningen tegner til hvert enkelt medlem af den kongelige familie, som efterhånden har vokset sig stor og snart udvides med en lille ny prins eller prinsesse – måske er Prins Joachim og Prinsesse Marie allerede blevet forældre igen, når Stræderne er på gaden i januar.
Københavnerne har været stolte af at bo i Kongens København, nu er de næsten mere stolte af at bo i Dronningens København. Der skal ikke herske tvivl om, at Dronningens betydning for byen er afgørende for, at København er en af Europas vigtige kulturbyer, hvad byens styre alvorligt bør tage i betragtning, når Københavns fremtid er under overvejelse.
Det er af et godt hjerte, at Stræderne i København hermed lykønsker Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. II i anledning af 40-års regeringsjubilæet, og det gør vi i håbet om, at Dronningen stadig vil sætte sit præg på byen også langt ud i fremtiden.  
Flemming Lehrmann