metro plougm1

Adm. direktør Henrik Plougmann Olsen har vist hvor banelinierne er lagt, og hvor stationerne ligger.

Cityringen er åbnet

 Efter mere end otte års anlægsarbejde er Cityringens 17 nye stationer nu  åbne. Søndag den 29. september oprandt den længe ventede åbningsdag. Forud er der i de seneste tre måneder gennemført tests og afleveret behørig dokumentation til myndighederne for at få den nødvendige tilladelse til at køre med passagerer.

SE BILLEDER FRA ARBEJDET :

Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug og Metroen

Her er, hvad man som passager får med Cityringen:

  • Cityringens 17 nye stationer vil forbinde Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro og Indre By

  • Cityringen vil allerede det første år fordoble antallet af metropassagerer, så der i 2020 ventes at være i alt 122 mio metropassagerer

  • Cityringen er byens nye metrolinje M3, og der er maksimalt 12 minutter til den fjerneste station, uanset hvor du står på

  • Cityringen kommer til at køre førerløst og i døgndrift ligesom den eksisterende metro, og der vil i myldretiden være maksimalt tre minutter mellem afgangene

  • i 2020 suppleres M3 af linjen M4, som bliver en linje fra København H til Nordhavn og Orientkaj. M4 vil øge frekvensen yderligere på Cityringen på strækningen gennem Indre By.

  • metro borem

metro tunnel

metro marmorkir

metro gl str

Metroen er et fantastisk transportmiddel for københavnerne, og mange har set frem til færdiggørelsen og dermed fjernelse af byggerod og de forhadte grønne byggehegn. Men på åbningsdagen var der nærmest panik over jorden på alle stationer: hegn var ikke fjernet, belægningssten manglede, rulletrapper til S-tog var ikke færdige, kabler stak op af jorden osv. Man må håbe, Metroselskabet nu skynder sig med at få det på plads.