gh bromso okt19

Lasse Broströms maleri ”Det ser sundt ud” i klassisk modernisme

 

Festlig efterårsudstilling i Galerie Helth på Christianshavn

Galerie Helth har løbende udstilling med to respekterede kunstnere, maleren Lasse Broström og skulptøren Henny Grodal.

Lasse Broström udtrykker sig med mange farver i klassisk modernisme, stærkt inspireret af det sydfranske, hvor han ofte opholder sig. At netop inspirationen kommer fra det franske, er ikke så underligt, idet – som Lasse Broström fortæller - modernismen og stort set alle de andre -ismer opstod eller har rod i Frankrig.

Skulptøren Henny Grodal modellerer efter levende model, fordi samspillet mellem den enkelte model – så forskellige som mennesker nu er - og kunstner giver hver figur sit unikke præg.

gh skulpt okt19

Henny Grodals skulptur ”To som elsker hinanden”

Udstillingen løber til og med lørdag den 5. oktober, men der er dog mulighed for at se nogle af værkerne måneden ud.

Ring gerne inden besøget på tlf. 32 96 95 15, adressen er Sofiegade 4, Christianshavn.