Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

Det er rigtigt, at der i det seneste års tid har været trængsel i myldretiden, både på indfaldsvejene og inde i selve byen. Men mon ikke en meget væsentlig årsag er, at samtlige indfaldsveje har været underlagt vejarbejde, at der er store metroudgravninger på knudepunkter i byen, at fjernvarmerør – igen, igen – graves op og ned, at Vester Voldgade har været og fortsat nærmest er krigszone, at kommunen tillader stilladsopsætning til ejendomsreparation samtidig med at vejbanen kun er i halv bredde på grund af arbejder i vejen osv. osv.

For nu at vende tilbage til forureningsargumentet: Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU) står for måling af luftkvaliteten i de større byer i landet, herunder København. DMU oplyser, at der indtil år 2000 i byområderne blev konstateret en stadig forbedring af luftkvaliteten. Siden er luftkvaliteten hverken blevet værre eller bedre, men da grænseværdierne for kvælstofdioxid (NO2) og partikler er blevet strammet af EU, overskrider mængden af stoffer de tilladte grænser. Der er altså ikke tale om, at luftkvaliteten i København er blevet dårligere.

Partikelkoncentrationen måles som massen af partikler, der er mindre end 10 mikrometer i diameter. Dette forkortes til PM10. Siden 2005 er der i København og provinsen målt niveauer over grænseværdierne for PM10. Overskridelserne blev målt på stærkt trafikerede gader i byerne. Målinger viste, at den tilladte årsmiddelværdi på 40 mikrogram pr. kubikmeter kun blev overskredet lidt. Den tilladte grænse for døgnmiddelværdien på 50 mikrogram pr. kubikmeter blev overskredet mere end de tilladte 35 gange om året. Det har ved nærmere analyser vist sig, at overskridelserne af døgnmiddelværdien oftest skyldes transport af luftforurening fra andre lande. Overskydelsen skyldes altså ikke kun udslip fra trafikken i gaderne.

En rapport om partikelforurening i København udført af DMU for Miljøstyrelsen i september 2011 konkluderer: Antallet af ultrafine og potentielt sundhedsskadelige partikler på Københavns stærkt befærdede strøg, H.C. Andersens Boulevard, er reduceret med omkring 50% i de seneste 9 år. Faldet tilskrives forbedret teknologi i køretøjer, nye renere biler og indførelse af miljøzoner.

Så er der trængselsargumentet: Statsministeren fastholder, at ”betalingsringen er det bedste bud på at løse udfordringen med trafiktrængsel i og omkring København, Hvis man ikke har en betalingsring, står man i den situation, at der bare vil blive flere og flere biler, der kører ind til København, mere og mere ventetid, og at vi reelt ikke har nogen muligheder for at investere i bedre kollektiv trafik.” Men der kommer ikke flere biler ind til København, tværtimod. Det fremgår af et svar, som trafikministeren gav til Martin Geertsen (V) før jul, at der har været et fald i trafikken i Københavns indre by siden 2003.

Tilbage står, at det eneste argument for at spærre Indre By inde bag voldene igen og i øvrigt genere tusindvis af mennesker er, at der mangler penge til den kollektive trafik. Kunne vi så ikke få en konstruktiv diskussion af, hvordan vi skaffer disse penge i en fart? I øvrigt har Socialdemokraternes trafikordfører  Rasmus Prehn netop erkendt, at det planlagte provenu to 2 mia snarere bliver på 1,5 mia kroner. ”Det forhold, at vi har fokuseret mere og mere på, at det er trængsel, der skal bekæmpes, og at det derfor er i trængselsperioderne, der skal opkræves en afgift, gør, at provenuet bliver mindre, end hvis man havde en afgift hele tiden”, siger Rasmus Prehn. Det kan vist alle forstå.

Jeg tror, mange gerne ville spæde til en udbyggelse af det kollektive system, hvis vi fik en åben og ærlig diskussion, og hvis vi kunne være sikre på, at de penge, vi giver til projektet, faktisk også bliver brugt til bedre kollektiv trafik og ikke falder ned i et tomt hul undervejs, som vi desværre har oplevet det, uanset regeringens farve, med skatter og afgifter, der formelt var øremærket til en specifik kasse, men alligevel endte alle andre steder, f.eks. vægtafgiften, der skulle gå til vedligehold af vejsystemet, og AM-skatten på 8%, der skulle gå til efteruddannelse, men blot blev en ekstra skat, der røg i den sorte gryde.