Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

brondsalen ny

 Interessen for det unikke og autentiske er stor.

27 unikke kunsthåndværkerefra hele landet omdanner Brøndsalen på Frederiksberg til kunsthåndværker marked i 4 dage. Det hele sker i efterårsferien fra d. 17-20. oktober. Det bliver en stemningsfuld sal i fire dage fyldt med lækre varer i høj kvalitet, bearbejdet af kreative hænder.

Her kan du opleve hvordan det gode danske håndværk bliver holdt i live, i en tid, hvor næsten alt bliver masseproduceret billigst muligt i udlandet. 

brondsalen kunst1

Det er Joan Hansen fra København og Lise Møller fra Himmerland, der begge har stor erfaring i at arrangere markeder, der endnu engang har samlet et stort og bredt udvalg af unikt design og kunsthåndværk. Deltagerne er nøje udvalgte, for at sikre den bedste kvalitet, samt bredde og dybde. Joan arbejder med unika beklædning i uld, viskose og silke. Lise designer og syr unikke vindjakker.

brondsalen kunst2

Attraktionerne i år er:

  • Dan Ellehauge laver smukke lamper i træ

  • Elisabeth Arnstad arbejder med smykker, som er vævet i tyndt sølv

  • Gitte Schrøder laver smukke tasker og bælter i læder

  • Steen Clod Poulsen arbejder i træ og laver bøjler og små figurer i træ

  • Marianne Bangshøj laver smukke tasker og puder i forskellige sjove stoffer

  • Katja Kreiner arbejder i pilefelt på en meget unik måde

  • Erik Møller Nielsen hånddrejer kugle- og fyldepenne

  • Stine Kiel Ratzow arbejder i glas til funktionel og dekorativ brug

Kunsthåndværkerne vil være tilstede alle dagene, så der er god mulighed for at få en snak med dem. I salen kan man opleve keramik, unik beklædning, lamper i træ, strik, filt, smykker, drivtømmerkunst, læder, glas, broderi, pileflet, hatte, arbejder i træ, lampeinstallationer samt hånddrejede kugle- og fyldepenne.

Der er gratis entre, og mulighed for at købe kaffe og kage i cafeen.

Åbningstider:

Torsdag d. 17. oktober kl. 12-18

Fredag d. 18. oktober kl. 11-18

Lørdag d. 19. oktober kl. 11-18

Søndag d. 20. oktober kl. 11-17 

www.khib.dk