Uanset hvor du er – en fotoudstilling af Line Skov
Searching for Trees – en fotoudstilling af Inuuteq Kriegel
g h pure love

Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus i København har fornøjelsen af at invitere til åbningen af fotoudstillingerne ”Uanset hvor du er" og "Searching for Trees".

Til dette års Copenhagen Photo Festival deltager Det Grønlandske Hus med to udstillinger af de grønlandske fotografer Line Skov og Inuuteq Kriegel. 
Line er uddannet fra Danmarks fotografiske billedkunstskole Fatamorgana i 2018 og debuterer med hendes udstilling "Uanset hvor du er".
g h line skov
”Svalbard er et sted der på mange måder minder om landskabet i Grønland. Det er et sted hvor menneskeskabte efterladenskaber får lov at stå uberørte hen. Det er som at træde ind i en tidslomme” fortæller Line om hendes 13 udstillede billeder fra Svalbard. Inuuteq er uddannet fra Journalistlinjen på Ilimmarfik og fra Danmarks Medie- og Jounalisthøjskole i Aarhus. Inuuteqs udstilling "Searching for Trees" tager udgangspunkt i kærlighedshistorien mellem hans danske bedstefar og hans grønlandske bedstemor.
g h goodnight 2016 

”Grunden til at jeg besluttede mig for at udstille denne fotoserie er, at det i bund og grund er en historie om kærlighed mellem Danmark og Grønland, og om hvordan at mine bedsteforældre trodsede deres forskelligheder og skabte en stor familie sammen” forklarer Inuuteq om hans 12 billeder til udstillingen. 

Dobbeltudstillingen vises i Det Grønlandske Hus i København, Løvstræde 6, 1152 København K i perioden 7. juni - 30. juli 2019 og er åben alle hverdage kl. 10-16.