På rundtur i Van Goghs største værker
vg8816

Det ambitiøse galleri for moderne kunst i Paris, l'Atelier des Lumières, viser en digital udstilling/installation – La Nuit Etoilée – der er inspireret af Van Goghs hovedværker. Van Gogh vendte op og ned på den etablerede malerkunst i anden halvdel af 1800-tallet, og samtiden anerkendte ikke hans geni.

I de sidste 10 år af sit liv malede han flere end 2000 malerier, stærkt plaget af mental forstyrrelse.

vg8809

Udstillingen gennemgår Van Goghs meget omfattende produktion og viser den radikale udvikling i hans malerkunst fra de tidlige år og frem til hans død for egen hånd som kun 37-årig i 1890.

vg8815

Man føres som tilskuer ind i Van Goghs plagede sjæl og fornemmer hans desparate søgen efter at udtrykke sig. En søgen, der udtrykkes i de kraftfulde penselstrøg, de klare, slående farver og den permanente dialog mellem lys og skygge, som blev hans kendetegn.

vg8795

Man føres som tilskuer gennem de forskellige etaper i Van Goghs liv, bl.a. hans ophold i Arles og Paris. Det hele illustreres gennem de største af hans værker, og sideløbende kører et musikspor. 

vg8817

Kunstnerne bag er Gianfranco Iannuzzi, Renato Gatto og Massimiliano Siccardi. Musikken er af Luca Longobardi.

vg8812

Udstillingen er meget seværdig, absolut et besøg værd, hvis turen går til Paris i år.

vg8810

L'Atelier des Lumières ligger i 11. arr., rue Saint Maur 38. Udstillingen løber året ud, billetter skal købes på nettet på adressen: atelier-lumieres.com.

vg8793

TEKST: CONNIE CHRISTENSEN - FOTO: HENRIK PLOUG