Arktisk Institut

Tidligere havde forskningen i Grønland været et miks af private og statslige initiativer oprindeligt parret med økonomiske gevinster og missionske interesser for at udbrede kristendommen blandt de hedenske grønlændere. Grønland var op til 2. verdenskrig et lukket land; men krigen medførte, at det blev nødvendigt at åbne landet. Derfor tog grønlandsforskeren Eigil Knuth og den gamle modstandsmand Ebbe Munck, som var medstifter af Dansk Ekspeditionsfond, i 1952 initiativ til at stifte Arktisk Institut. Vedtægterne blev i 1954 underskrevet af Kong Frederik IX. Opgaverne var: at oprette et håndbogsbibliotek, at fremme internationale forbindelser, at indsamle dokumentation og at støtte den arktiske forskning.
Det økonomiske grundlag bestod dels af midler fra skibsreder Kraemers Grønlandsfond og dels af, at Staten henlagde en række opgaver til instituttet. Gennem gaver fra tidens store grønlandsforskere fik man store samlinger af bøger, fotografier og dokumenter, som danner grundlaget for de store samlinger. Bl.a. modtog man en stor samling litteratur fra Marinens Biblotek, og efterhånden som instituttet blev kendt, udvidedes kredsen af givere, som endnu i dag skænker materiale til samlingerne.
 Da Grønland fik hjemmestyre, og Grønlandsministeriet blev nedlagt i 1987, mistedes en væsentlig del af det økonomiske grundlag, så for at sikre fremtiden for Instituttet indgik man i 1991 et samarbejde med Dansk Polarcenter, oprettet af grønlandsminister Tom Høyem, hvor arktisk forskning blev samlet.
Hvem har så glæde af Arktisk Instituts betydelige samlinger? Det har for det første forskerne; men alle med interesse for Arktis og for Grønland i særdeleshed har adgang til samlingerne. Det var på et hængende hår, at Instituttet stadig har domicil derude på Krøyers Plads, for i sin store visdom nedlagde regeringen i 2009 Dansk Polarcenter og spredte dets opgaver ud på en række forskningsinstitutioner. Meningen var nok, at Instituttets samlinger skulle tilgå Nationalmuseet, Det kgl. Bibliotek og Rigsarkivet.
Det er min betragtning, at når vores nuværende regering mener, at vi skal være verdens bedste, så er nedlæggelsen af Polarcenteret, som betød en alvorlig svækkelse af polarforskningens muligheder, fuldstændig uforståelig. Danmark burde være absolut førende netop med Grønlandsforskningen, så forskerne rejste alvorlige indsigelser imod, at Arktisk Instituts samlinger blev spredt til skade for netop forskningen, så heldigvis fik Instituttet lov til at forblive samlet i Krøyers gamle pakhus, vist nok meget imod videnskabsministerens ønske.
Vi skal være meget glade for, at det er lykkedes at bevare Arktisk Institut Det åbner mulighed for, at regeringen stadig vil kunne styrke polarforskningen til gavn for både for Grønland og Danmarks renommé.
Flemming Lehrmann