sne chr havnTekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug

Byens gader rydes for sne i vintervejret for kun 60 kroner om året pr. skatteborger i København

Vinteren er ved at vise sig fra sin værste side. Det kommer i løbet af februar, når dagene længes, og vinteren strenges – måske. I hvert fald er kommunens beredskab klar til at tage, hvad der måtte komme.

Vinterberedskabet er klar til udrykning fra to pladser i byen,

hvoraf den primære ligger i Valby tæt ved Folehaven. Pladsen rummer både salt, køretøjer af forskellig type og en vagtcentral.

Projektleder Jan Elvekjær fortæller om arbejdet med vinterberedskabet:

”Vintervagtcentralen er fra ca. 1. november til sidst i marts måned døgnbemandet, hvor vi sidder 12 timer ad gangen og overvåger. Der er 5 mand, der er uddannet til at passe centralen. Normalt er der kun en mand på vagt ad gangen, men ved ekstremt dårligt vejr er vi to, for så kimer telefonerne hele tiden. Det er politi, kongehus, Movia og alle, der har med trafikken at gøre, der ringer ind til centralen her. Borgerne kan også ringe – og det er der mange, der gør - men de kommer ind ad en anden kanal.

Vagtcentralen baserer sig på et samarbejde mellem DMI og Vejdirektoratet.  Vi har to forskellige udbydere af data, Roadcast og VejVejr, for de er ikke altid enige. Vi tager udgangspunkt i worst case-situationen, så vi ikke bliver taget i at have overset noget. Vejr og prognoser kan være svært at arbejde med.

Vi har ti målestationer rundt omkring i København på de mest kolde punkter, som giver os data om dugpunkt, vej- og lufttemperatur, vindforhold og nedbør. Ud fra det kan vi vurdere, om vi har salt derude, eller om vi skal ud og salte. Vi kan forudse en rimsituation fra morgenstunden og kan salte præventivt.
skojter piplingesoen
Sne og is vil dog også glæde københavnerne.

80% af alle udkald foregår præventivt, dvs. at vi er færdige med at salte, inden det bliver glat, som regel om natten, for det er gerne i morgentimerne, at rimen kommer. De primære udkald er til vores kørebaner og cykelstier samt til det, vi kalder ”udsatte gangarealer”, som er f.eks. trapper, havnebusstoppesteder, gangarealer på Bryggebroen, Langeliniebroen og lignende. Vi er små 200 mand stand-by på det hele. Vi kører selv 12 kørebaneruter i 3-holdsskift, dvs. 36 mand. Dertil kommer 10 cykelstiruter, dvs. 30 mand. Desuden er 18 cykelstier lagt ud til underentreprenører. Underentreprenører kører med 37 traktorer på gangarealerne og 107 store traktorer til kørebanerne; de kører med deres egne maskiner, men vi lægger saltspreder til, når det gælder cykelstier, for at få en ensrettet spredning på cykelstierne. Vi har i vores udbud nogle krav til, hvad maskinerne skal kunne. Entreprenørerne får et beredskabshonorar for at stille deres  maskiner til rådighed, et udkaldstillæg for at køre fra hjemmet og hertil og hjem igen, samt timebetaling fra de møder til de slutter på pladsen.

Det personale, der er stand-by på vores egne maskiner, er kommunalt ansatte. De er fuldtidsansatte i Teknik- og Miljøforvaltningen, som har vintertjenesten som en ekstra tilkaldevagt, hvis der skulle blive behov. Ellers, når de ikke er ude at salte, passer de deres normale arbejde ligesom i sommerhalvåret, dvs. pasning af kirkegårde, renhold, vedligehold af veje osv. De ansatte, der er på stand-by, skal være klar til at køre ud 45 minutter efter vi har kaldt dem. Vi har en telefonrobot, som med et enkelt tryk på en knap kan kalde op til 50 mand i minuttet.

Vi har to vejpladser, en på Strømmen i Valby, og en i Herdalsgade på Amager, som til næste vinter flytter ud på Amager Strandvej, på den gamle gasgrund på hjørnet af Amager Strandvej og Prags Boulevard.  Fra de to vejpladser kører vi ud og dækker hele byen.

Køretøjerne har saltet med i en beholder, og derudover har de saltvand, som skal lægges på kørebanen sammen med saltet for at få saltet til at binde. Ellers vil saltet, hvis det blæser, flyve ud til siderne. Saltvandet sætter også gang i smeltningsprocessen, som tørsaltet så fortsætter.

Men salt er hårdt for byens træer, og derfor er der et forsøg i gang med caliumformiat, der er et flydende middel, der bruges i stedet for salt. Det bruger vi på Østre Allé, hvor de over 100 nyplantede træer skal beskyttes mod salt. Det samme stof bruges i lufthavnen. Det eneste minus ved det er, at det er 16 gange så dyrt som salt. Vi har haft Skov og Landskab til at måle på, hvordan træerne klarer sig. Vi har referencetræer på Center Boulevard, hvor de får almindelig vejsalt, og nogle træer inde i Fælledparken, som slet ikke får noget. Som det ser ud nu, er det træerne på Østre Allé, der klarer sig bedst.

Hvis sneen vælter ned, koster det en million kroner i døgnet at køre med de store traktorer. Budgettet er med det hele på omkring 37 mio, så for mange snedage gør indhug i midlerne. Denne vinter har heldigvis ikke krævet et overforbrug endnu.

Vi oplagrer salt her i en stor hal, der kan rumme 2.400 tons salt.  På et standardudkald bruges 125 tons. Lagret på pladsen på Amager rummer 340 tons. Der saltes i fire kategorier: vi starter ved 12 gram pr. kvm til let rim, derfra bruger vi 17,5 gram, 20 gram og 25 gram til isslag. Falder temperaturen til under 10 minusgrader, mister salten sin effekt, men det er heldigvis sjældent. 

Når køretøjerne er ude at køre, har nogle af dem GPS-styring af spredningen. Det er et system, som letter chaufførens arbejde under kørslen. Dvs. at ruten er indspillet på GPS, og chaufføren har en boks inde i kabinen, som fortæller ham, hvor han skal køre hen. Samtidig er der indspillet, hvor der skal gives lidt bredere spredning, fordi der kommer et busstoppested eller en højresvingsbane, to baner eller tre baner. Det er alt sammen styret, så chaufføren i stedet for at sidde og dreje ustandseligt på en knap kan nøjes med at koncentrere sig om at styre bilen.