DEJLIG OG SPÆNDENDE MØRBRADBØF
morbrad a la cremeFoto: Henrik Ploug
Husmanns Vinstue kan føre sin historie tilbage til 1888, hvor Ernst Karl Husmann åbnede en vinforretning. I 1894 kom der skænkestue og servering af fast føde til, dog kun sild og rullepølse. Spisekortet blev siden udvidet, og siden 1950’erne har Husmanns Vinstue tilbudt den gode, klassiske frokost. Og det bliver man ved med, ligesom interiøret – hvoraf meget er oprindeligt – ikke skifter stil.

Det glidende generationsskifte til Johnni Frost er nu gennemført, men det betyder ikke, at noget skal laves om i den gamle, traditionsrige frokostrestaurant.

johnny
Husmanns skal forblive som Husmanns er, siger Johnni, som selv har arbejdet i Husmanns i små 20 år. Der er fokus på helhedsoplevelsen hos os, og vi går hele tiden og ser, hvad vi kan gøre bedre uden at ændre på det gamle koncept. F.eks. er jeg lige for tiden på udkig efter nyt service, og jeg har haft konsulenter nede for at se på forbedring af akustikken. Men det skal altsammen gøres nænsomt, så det ikke bliver rigtigt synligt. Folk skal stadig føle, at de kommer ned i en tidslomme her. Har man været her som barn og spist et stykke mad med sin bedstefar, skal man kunne få den samme oplevelse igen. Man skal vide, at når man kommer på Husmanns, kan man få, hvad man plejer at få.
mad bord

I køkkenet forbereder Charlotte en af de gode klassiske frokostretter: Mørbradbøf med champignons à la crème. Tilberedningen er enkel: To pænt store bøffer krydres med salt og peber og steges 3-4 minutter på hver side, så tages de fra og holdes varme. Friske champignons i skiver kommes på panden, piskefløde tilsættes og simrer med i nogle minutter, indtil det er kogt lidt ind. De to bøffer anrettes på et stk. toast med salatblad og champignonsovsen hældes over.