Med Trump som præsident i USA er det, som om verden sidder på en ballon, der kan revne når som helst. Trumps usmagelige leflen for Ruslands brutale diktator Putin vækker afsky ikke bare hos USA's europæiske allierede, men overalt hvor man har regnet med USA som en allieret støtte. Trumps opførsel er en skamplet på USA's renommé – og Putin kan ikke få armene ned.
Trumps seneste ”trussel” mod Europa – 25% told på visse centrale varer, der importeres fra Europa – vil kun falde tungt tilbage på de amerikanske forbrugere. Det er for længst et historisk faktum, at told fører til økonomisk krise i form af øgede priser på produktion af varer, øgede forbrugerpriser, økonomisk svækkelse, arbejdsløshed, stigende inflation osv.
Tekst: Connie Christensen - Fotomontage: Henrik Ploug