Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

smk marts25 1

Michelangelo Imperfect

29. marts - 31. august 2025

Enestående historiske gipsskulpturer, originale tegninger og nye reproduktioner 

Han huggede den ikoniske skulptur af David i Firenze, malede loftet i Det Sixtinske Kapel og designede kuplen på Peterskirken i Rom. I foråret 2025 stiller vi skarpt på en af den vestlige kunsts mest berømte skikkelser: Michelangelo Buonarroti (1475-1564).

Michelangelos fokus som billedkunstner var næsten entydigt menneskekroppen. I den fandt han uanet mulighed for at udtrykke de tanker, følelser og spændinger, der præger os som mennesker. Han stræbte altid efter det største og ofte umulige, men hans kunst kredser også om det uperfekte, om at være undervejs, ængstes og tøve.

smk marts25 2

Udstillingen Michelangelo Imperfect viser SMK’s enestående samling af historiske afstøbninger af Michelangelos skulpturer sammen med helt nye reproduktioner, originale tegninger og skulpturmodeller. På den måde kan du opleve størstedelen af alle Michelangelos skulpturer på ét sted – noget, der ville være umuligt med originalerne, som aldrig flyttes. Samlet set er der tale om den mest omfattende præsentation af Michelangelos skulpturelle værk i 150 år og den største udstilling af hans værk i Danmark nogensinde.

smk marts25 3

 Tekst og foto; SMK