Den nye selvbærende betonkonstruktion er under udarbejdelse.
TILTRÆNGT RENOVERING AF HELLIGAANDSKIRKENS GULV I KIRKERUMMET
I mange år har det været tiltrængt at renovere kirkerummets gamle trægulv, som blev lagt ved den seneste renovering i 1870'erne. Der blev dengang lagt et trægulv, som var funderet på søjler, der, som tiden er gået, løbende er sunket, så gulvet har måttet holdes oppe med kiler.
Det var ikke længere en holdbar konstruktion, og derfor laves der nu en helt ny selvbærende betonkonstruktion med nye pæle helt ned til 6 m dybde og nyt betongulv i kirkens gulvniveau, der afsluttes med et gulv af
Ølandssten i fliser à 50 x 50 cm. I foråret 2024 var der skabt økonomisk mulighed for at realisere projektet, bl.a. med hjælp fra AP Møller-fonden, som har bidraget med en anselig donation.
Arbejdet med gulvet er meget omfattende og har også betydet, at de fleste af Helligaandskirkens aktiviteter midlertidigt har måttet flytte til Christiansborg Slotskirke. Det forventes, at Helligaandskirken flytter sine aktiviteter tilbage 1. søndag i advent 2025.
Udgravningen under kirkegulvet åbenbarer historiske rester fra tidligere tiders liv og død. Derfor er Nationalmuseet også til stede for at få den op til 800 år gamle jord op og få sorteret, hvad der kunne være interessant og give et billede af livet på stedet, inden kirken blev bygget.
Den sidste jord er ved at være fjernet, og i det rensede felt støbes fundament for en ny betonpæl.
Det er vigtigt, at der holdes styr på luftfugtigheden af hensyn til kirkens gamle interiør og især orglet. Der er derfor målere, der præcist styrer udluftningen.
Alt i kirkerummet er minutiøst indpakket, så der ikke sker skader på interiøret. Her er det kirkens altertavle, der er pakket ind, så den nærmest svæver som en engel i rummet.
Prædikestolen ligner heller ikke sig selv i sin moderne indpakning.
Sognepræst Leif G. Christensen inspicerer byggepladsen sammen med bygherrerådgiver Bolette Marott, som assisterer Menighedsrådet med faglig assistance og har været med på opgaven i flere år.
Sortering af jorden fra kælderen foregår i store vandkar, hvor 4-5 arkæologer fra Museum Nordsjælland hjælper Nationalmuseet med at si genstande helt ned til 4 mm fra. Der er fundet alt fra perler, kridtpiber, tænder, sågar små spydspidser helt tilbage fra stenalderen. Meget af det kan stamme fra selve kirkepladsen, der er noget af det ældste København, men det kan også være kommet fra andre steder i byen, hvor man har hentet jord til opfyld af fundamentet for det gulv, der blev lagt i kirken under renoveringen i 1870'erne.
Her har sognepræst Leif G. Christensen fundet en knogle i det sorterede materiale.
Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug
