Det historiske Hofteater uden for Hofteatret
Hofteatrets to værter på Historiske Dage 2023, der finder sted i Øksnehallen i weekenden den 18. og 19. marts. Emilie og Kirstine vil stå klar til at tale med jer på vores stand, der befinder sig lige ved Øksnehallens indre torv, hvor pølsevognen også befinder sig.
Her vil de både fortælle om den store restaurering af Hofteatret og præsentere jer for vores nye podcastserie Bag scenen, der får premiere i forbindelse på Historiske Dage – og introduceres som en ’sound walk’ udenfor på pladsen foran Øksnehallen.
Emilie og Kirstine
Både podcast og sound walk er produceret af komponisten og lydmageren Hans Sydow.
I år udvider vi i det hele taget vores tilstedeværelse og aktiviteter på Historiske Dage. På standen for børn viser vi tre skæve og sjove animationsfilm om Holberg, Johanne Luise Heiberg og Struensee, for hvem det gik så galt i 1770’erne.
Filmene er tegnet, fortalt og produceret af Boris Boll-Johansen, som også har klargjort de tegninger, som børn og barnlige sjæle kan muntre sig med at farvelægge, mens de ser film.
På Historiske Dages scener taler Simon Ankjærgaard med Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann, om Hofteatret midt i magtens centrum – fra enevælde til demokrati (Rød scene lørdag kl. 13.30) ogAktivisme på de skrå brædder gennem 300 år (Rød scene lørdag kl. 16.40).